onsdag den 26. juni 2019

De 2 første aktiviteter på biotop

                               Aktiviteter på min biotop
Efter at have talt med min studiekammerat, Sophie Brink Gall, er vi blevet enige om at vi laver to aktiviteter, henholdsvis kaldet:
1. "Min Skovbund"
2. "Plantebestemmelse"

Jeg vil nu redegøre, tilrettelægge og forklare grundlaget for aktiviteterne samt hvad der forventes at komme ud af disse. Jeg vil gøre brug af Jenny Bohrs styresystem kaldet "De 10 H'er", som bruges ved tilrettelæggelsen af didaktiske pædagogiske aktiviteter
(Bohr, Jenny, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016).

Min Skovbund

Hvad skal jeg lave (indhold)?
- Man starter med at tage ud i skoven, ud til sin biotop, hvorefter man slår et hvidt stykke stof, dette kunne være en stofble, tæppe, eller hvad man nu lige kan finde, og så tager man en ordentlig håndfuld fra skovbunden.
Derefter placerer man sine fund på stoffet, og man kan dernæst begynde at snakke om hvad man har fundet.
Hvordan skal jeg lave det (metode)?
- Man kan vælge at bruge sine hænder som skovle, og derved få flere sanser i spil, eller man kan bruge en reel skovl, hvor man måske har større chance for, at få fat i nogle af de ting der måske ligger under skovbunden.
Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
- For at give børnene/borgerne et større indblik i hvad der foregår ude i de skove vi har i Danmark.
Man giver dem en større viden omkring hvordan vores økosystem er sat sammen, hvis de ved hvad der rent faktisk er i bunden af vore skove.
Hvor skal jeg lave det (placering)?
- Hvis man som os i forvejen har en biotop, ville denne være et oplagt sted at lave aktiviteten, dog kan man man vælge og vrage i alle former for skove her i landet.
Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
- Man kan i teorien vælge at gøre det lige når det passer en, vi har dog valgt at udarbejde og gennemføre aktiviteten i sommerhalvåret, dog kan man sagtens gøre det i vinterhalvåret også, da det kunne være spændende at sammenligne og perspektivere de forskellige sæsoner vi har i året.
Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
- Man kan vælge at gøre det i den tidshorisont man kan fange de involverede i. Eksempelvis en gruppe børnehavebørn der er kommet på skovtur har, efter egen erfaring fra to praktiker, kun opmærksomhed til måske at lave aktiviteten en gang eller to, cirka 20 minutter pr. gang, dog kan dette variere alt efter, hvilken gruppe man har med på tur.
Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
- Som tovholder skal man selv indsamle de ting man skal bruge til aktiviteten, altså, stof osv, resten kommer alt sammen an på hvilken borgergruppe man har med på turen, da en gruppe børnehavebørn nok kan være mere fysisk indblandede end, eksempelvis, en gruppe fysisk funktionsnedsatte.
Hvem skal jeg lave det med (personer)?
- Man skal lave det med den borgergruppe man arbejder med, dog vil jeg mene, at dette er en aktivitet for mere eller mindre alle grupper, da det hverken er en fysisk eller psykisk belastende aktivitet.
Hvad skal jeg bagefter (næste)?
- For at arbejde videre med aktiviteten på en kreativ måde, kunne man eksempelvis lave en temauge sammen med den gruppe man har haft med på turen, sågar også flere grupper, hvor man kunne lade den gruppe man havde med på turen tage styringen, dog hvor man som tovholder står og assisterer.
Man kunne presse de blade og blomster man havde fundet, og så lave små bøger, som borgerne kunne kigge i.
Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?
- Jeg skal give borgergruppen et indblik i hvad vi kan finde ude i vores skove, og derved muligvis styrke deres sanser. Man kan give gruppen en forkærlighed for naturen, og være med til at sikre at naturen forbliver som den skal være.


Plantebestemmelse
Hvad skal jeg lave (indhold)?
- Man starter med at gå en tur i skoven, hvor man finder frem til sin biotop. Derefter leder man efter nogle planter, hvorefter man plukker dem. De kan herefter smides i en pose eller i en spand. 
Man kan enten tage en plantebog med så man kan plantebestemme, ellers også kan man vente til man kommer tilbage.
Hvordan skal jeg lave det (metode)?
- Man skal som det første bruge en bog omkring planter i de danske skove, man skal derefter presse planterne i enten en bog eller under noget tung, eksempelvis en mursten eller andet, for at sikre en lang holdbarhed.
Man skal derefter fastsætte planterne på et stykke papir eller lignende ved hjælp af tape, lim eller andet.
Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
- Man skal lave dette for at give borgerne/gruppen et større indblik i de planter vi har i de danske skove, man kan også gøre brug af appen der hedder Plantsnap, hvor man tager et billede af en plante, og derefter får fortalt hvilken plante man har. Man kan derefter snakke om hvilke farver og former man ser på planten, samt hvilke årstider den gror i.

Hvor skal jeg lave det (placering)?
- Aktiviteten skal gerne laves ude i skoven, man kan dog vælge at gøre det, mere eller mindre, alle steder ude i den danske natur, hvor der gror ting.
Vi valgte dog at gøre brug af vores biotop til opgaven.


Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
- Man kan lave aktiviteten i løbet af hele året, da der vokser forskellige planter på forskellige tidspunkter. Dog vokser der mest i forår/sommer-sæsonen, og jeg mener derfor at det ville være oplagt at gøre det dér.

Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
- Tidshorisonten for aktiviteten varierer alt efter hvilke planter man har med at gøre, dog vil det omtrent tage et par dage, da planterne gerne skal tø ud imens de bliver mast.

Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
- Som tovholder for aktiviteten vil jeg mene man skal have overblikket gennem hele aktiviteten, da jeg ikke tror en gruppe børnehavebørn vil gå ind og tjekke til deres planter en gang dagligt under "presse-tiden". Man skal sørge for at finde materialer til selve presningen, samt anskaffe sig selv viden så man kan fralære sig hvilke planter man har med at gøre.

Hvem skal jeg lave det med (personer)?
- Man kan, ligesom i Skovbund-aktiviteten, lave aktiviteten med mere eller mindre alle borgergrupper, da det hverken er en hård fysisk eller psykisk aktivitet.
Dette er en meget brugervenlig aktivitet, hvor man sagtens kan involvere de fleste borgergrupper.


Hvad skal jeg bagefter (næste)?
- Man kan afslutningsvis vælge at hænge de pressede planter op på væggen, som en form for kalender, hvorpå man så hænger de planter op der passer til årstiden.
En anden ting man kunne gøre er, at lægge planterne i en bog, som borgerne så kunne kigge i, eller tage med hjem.


Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?
- Målet med aktiviteten er at man fralærer sig den vigtige info der er omkring diverse planter ude i den danske natur. Man lærer dem hvilke planter der gror på forskellige tidspunkter, for også at give dem en forståelse af hvad der sker ude i de danske skove.

tirsdag den 18. juni 2019

Såning samt de første par dage

                                    Planteholdsopgave

Man ser på første billede en skitse jeg har lavet i Paint over de 10 første frø jeg har plantet, hvor dem placeret på venstre side er korn man kunne købe i frøposer, og dem placeret til højre er frøene man kunne finde i køleskabet/på krydderihylden.
Jeg mangler således stadigvæk at finde 5-6 frø ude i naturen.


På andet billede ser man mit lille plantebed på dagen frøene blev sået, ergo er der ikke sket særlig meget på dette tidspunkt, udover at løget er begyndt at spire en lille smule, dette er dog fra før jeg plantede det.

Man ser på det tredje billede mit plantebed stå i vindueskarmen, med låget på. Man ligger mærke til at der i låget er en masse kondensvand, hvilket tydeligt viser at der er godt gang i drivhuseffekten.


Her er plantebeddet 4 dage efter frøene blev sået, og endvidere er der ikke sket mere med frøene, på nær skarlotteløget, det er begyndt at spire yderligere og i god udvikling.

Skitse samt billeder af biotop (Opg. A)

Biotop placeret i Vollerup, Sønderborg


Man ser her et overordnet billede af min biotop, som er at finde ude i skoven i Vollerup, Sønderborg.




Her er en skitse over biotopen, hvor man ser, den indeholder lidt forskellige økosystemer, jeg taler her om både en å/et vandhul, "regulær" skovbund samt en græsmark/en eng.




Her er nogle af de forskellige breddegrader, hvorpå min biotop indeholder sig, hvor det også er tydeligt at se hvilke forskelligheder der er at finde ude i en ganske almindelig dansk skov.