Dyreholdsopgave - A

Dyreholdsopgave - A
1. Vælg en bruger/borger gruppe 
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?- Min valgte borgergruppe er børnehavebørn, det vil altså sige børn i alderen 2-5 år. Jeg har valgt denne borgergruppe, eftersom at det, først og fremmest, er den borgergruppe jeg har speciale i, men også fordi at jeg personligt føler at jeg lærer bedst fra mig overfor denne gruppe. Mit dyrehold kunne dog også sagtens sammen med borgere der er knyttet til social- og specialpædagogikken samt skole- fritidspædagogikken. 
Et dyrehold skal tilgodese, først og fremmest, at det vækker interesse ved de forskellige borgergrupper, det skal gøre dem nysgerrige i forhold til hvad der er for nogle dyr i den verden vi lever i, samt hvordan disse dyr lever fra den ene dag til den anden; Hvad spiser de? Hvor bor de? Er det ene dyr forskelligt i forhold til det andet? - hvis ja, hvordan?

Jeg var i praktik i en natur- og skovbørnehave på Bornholm, hvor et barn havde det svært socialt med de andre børn, hvortil jeg lavede et dyrehold med ham, lig det jeg laver her, hvor vi valgte at gå en tur i skoven, kun ham og jeg, med en spade og en spand. vi begyndte så at grave efter regnorme, og fik til sidst lavet en regnormefarm. Drengen og jeg blev enige om at efter en uges tid skulle han vise det frem til de andre børn på stuen til morgensamling, hvor jeg nok skulle hjælpe med at forklare, hvad det hele var, dog klarede han det helt selv, på trods af de sociale komplikationer han havde haft. Som allerførste sætning i teksten af Ulla Didriksen siger; "Dyr sætter både følelser og intellekt i aktivitet." (Didriksen, Ulla, Er dyr til børn - er børn til dyr?, 2008)



2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?- Målene for læringsudbyttet, vil jeg mene, er forskellige alt efter hvem der har med dyreholdet at gøre. Målene for min borgergruppe, børnehavebørn, er at lære, hvad der kravler under jorden vi til dagligt går på. Min borgergruppe skal lære om de andre levende organismer der er i verden, i dette tilfælde regnorme, og i forhold til dette også lære noget omkring fødekæden. Jeg har derfor lavet en aftale med min medstuderende, Sophie, om, at jeg afleverer nogle af regnormene til hende, hvor hun så vil fodre dem til sin skildpadde. Børnene skal efter dyreholdsprojektet gerne have en følelse af, at de har lært nogle ting de kan tage videre med sig når de skal videre i skole og have natur- og teknik, samt give dem en større lyst til at være udenfor i det fri.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
- I forhold til at dette er et projekt med en gruppe børnehavebørn, ville jeg placere terrariet indenfor, i skyggen, helst et køligt sted da regnorme trives bedst i kølig jord, men samtidig et sted, hvor børnene sagtens kunne komme hen og se hvad der foregik inde i terrariet.
I forhold til at det er regnorme vil jeg ikke mene der er brug for så stor indretning, noget jord i et terrarie, og intet låg på nævnte terrarie, så ormene har mulighed for at få luft.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
- Når man snakker om et dyrehold der omhandler regnorme, kan man næsten ikke undgå at tale om nedbrydning og kompostering. En regnorm nedbryder rigtig meget plantemateriale underjorden, som den så laver kompost ud af. Dette kompost tager græs og planter til sig, og bruger dette som næring og gødning for en bedre vækst.

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

- Jeg vil se på om børnene er villige til selv at lede efter regnormene, om de vil fortsætte med at finde flere regnorme noget tid efter de første er fundet og gøre et større projekt ud af dette. Jeg vil også kigge på om de har lært noget omkring dét at holde dyr og passe ordentligt på disse.

De sidste 2 aktiviteter på biotopen

Børneyoga

Denne aktivitet har vi valgt at lave som et hypotetisk forløb med en målgruppe, i en børnehave. Dog har vi selv været ude på vores biotop og lave nogle yoga-øvelser. Derudover har vi valgt at gøre brug af, noget litteratur i et af vores tidligere moduler, kaldet natur & kreative udfoldelser. 

“Mange indendørs aktiviteter tilbyder ikke tilstrækkelige indtryk for sanseapparatet, og børn der ikke kommer nok udendørs er derfor i risiko for at blive understimuleret.” (Spring ud i naturen - den naturlige ramme for krop og sjæl, Christensen, 2014)  Aktiviteten tager udgangspunkt i de forskellige dyr og naturlivet. Vi vil igennem aktiviteten, gå foran som rollemodeller for de deltagende. Vi har ansvaret for, at få alle inkluderet i aktiviteten, og skabe et nærvær mellem børn og pædagoger. 

“Når børn udforsker det fysiske miljø, foregår det på en fysisk, sansende og kon­kret måde. På den måde skaber barnet er­faringer, som hjælper det til at finde og for­stå meningssammenhænge i tilværelsen.“ (Børns udeleg-diskussion, Grahn, 2000). 

Vi har valgt denne aktivitet, for at give børnene muligheden for at komme ud og bruge naturen som et middel. Aktiviteten foregår ude i naturen, på et ujævnt terræn, vil aktiviteten udvikle deres sanser, kreativitet og fantasi. Det styrker også deres læring af alverdens dyr og naturlivet. “Børn, der dagligt

kommer ud i naturen, har en bedre motorik, bedre koncentrationsevne, er mere fantasifulde, mindre syge og gennemgår i øvrigt en mere alsidig udvikling og indlæring. Det er påvist, at en stærk krop og glæden ved at bevæge sig dannes i barndommen. Tilbyder vi børnene en sund og aktiv dagligdag, har det betydning for deres livsglæde og sundhed resten af livet.” (Spring ud i naturen - den naturlige ramme for krop og sjæl, Christensen, 2014) 

Vi kan se, at børnene får det ud af aktiviteten, som vi ønsker, ved at de bliver mere afslappede, end de var da de begyndte på aktiviteten. Vi håber på at kunne se en masse fascination i børnenes ansigter, i det de kommer ned og får ting fysisk i hænderne. Vi forventer at børnene efter, at vi har vist dem hvordan de skal gøre, at de selv kan tage initiativet, og vise hvad de har lært inden for yogaens verden. Vores plan er, at de skal få en bedre forståelse for deres egen motorik. Det håber vi, at vi får et synligt resultat på, imens vi er i gang med aktiviteten. Vi håber også børnene får en spændende og sjov oplevelse, ud af vores historie-yoga. Dette håber vi kan ses ved børnenes ansigtsudtrykke, og forskellige væremåder. Børnene får, gennem vores aktivitet, også et bedre bekendtskab med de forskellige dyr, samt deres væremåder. Vi forventer at se, at børnene lever sig ind i aktiviteten. Og at de er opmærksomme på, hvad de laver, og omgivelserne omkring dem. Børnene skal meget gerne gå fra aktiviteten med en lyst til, at ville gå ud og lære mere omkring dyrene, der lever i deres verden. Samt lysten til, selv at lave mere yoga i fritiden. Vi vil gerne se en masse glade og afslappede børn gå fra aktiviteten.

Moser skriver at “Kroppen udgør således en central faktor i børns kommunikation og den har derfor stor betydning for deres sociale relationer. Børn lærer om egen og andres kropslighed gennem erfaringer som opstår i forbindelse med egne handlinger”. (Kroppens og bevægelsens betydning for børn i daginstitutioner, Moser, 2003) på den måde får børnene en mere social relation til hinanden, ved at kunne lave yoga sammen. Vi kan se hvordan de spejler sig i hinanden. Øvelser der kræver at flere går sammen, som f.eks. slangen, giver dem mulighed for at kommunikere gennem krop og bevægelse. Stratego

Stratego bliver almindeligvis spillet som et brætspil hvorpå to deltagere sidder overfor hinanden og har hver især 40 brikker til at spille med. brikkerne har forskellige militær rang og egenskaber. Spillet går ud på at finde modstanderens fane inden ens egen fane bliver fundet.  

Dette spil har vi valgt at tage med udenfor, og det kaldes udendørs stratego og spilles af to hold med hver sin farve. Vi har valgt denne aktivitet, fordi vi har spillet udendørs stratego før og er en sjov måde at få bevæget sig, samtidig med at vi tydeligt kan gøre brug af vores biotop, da den er oplagt til både at kunne gemme sig og mulighed for at løbe fra base til base. 

Hvordan spilles udendørs stratego? 

Hvert hold har hver sin base, hvor der lægges strategier samt de døde deltagere kan komme tilbage og få et nyt kort. Hver spiller på hvert hold får udleveret et kort, hvorpå der står forskellige rangeringer, og et nummer med hvilke kort de kan slå. Derefter går spillet i gang og to spillere kan nu udfordrer hinanden, vinderen er deltageren med det højeste tal på sit kort oftest, i nogle få situationer vil der være undtagelser. Når man spiller, dette spil på brættet skiftes spillerne til at rykke med deres brikker, i udendørs stratego løber deltagerne rundt imellem hinanden og kan udfordre hinanden som man har lyst til. Deltagerne udfordrer en anden spiller ved at gå hen og prikker til den person som man ønsker at udfordre. Når man har udfordret en anden, så skal de to vise deres kort til hinanden. Det bedste kort vinder. Hvis man dør skal man tilbage og hente et nyt kort ved sin base. Har man udfordret en med samme rang er det udfordreren der vinder, har man vundet kort, så skal man tilbage med de vundne kort til sin base med det samme.  Man må kun spille med det kort man har fået udleveret ved sin base og ikke med de kort man har erobret, skulle man løbe rundt med flere kort. Man må ikke udfordrer, hvis man har flere af sit holds kort. Det vil sige at tilbageerobrede kort skal afleveres først ved ens base inden man kan udfordre sine modstandere igen.

En deltager skal være fane og have fanekortet. Fanekortet skal hele tiden være at finde på banen. Fanekortet må som det eneste kort ikke byttes. Det skal spilles af samme spiller under hele spillet. Bliver fanekortet taget og afleveret til modstanderens base, så er slaget tabt og spillet kan begyndes forfra. Fanen kan også være en almindelig fane, der skal gemmes inden hver spil starter, indenfor det aftalte spilområde. Det er så denne fane der skal findes af det modsatte hold og bringes tilbage til sin egen base.

Regler og kortenes følgende egenskaber:

0. Fanen - Fanen kan ikke udfordre nogle og tages af alle.

11. Feltmarskal - Feltmarskallen kan tage alle andre på nær spionen(2) og bomben(1)

10. General - Generalen kan tage alle på nær Feltmarskal(11) og bombe(1)

9. Oberst - Obersten kan tage alle på nær nr. 11, 10 og nr. 1.

8. Major - Majoren kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9 og nr. 1.

7. Kaptajn - Kaptajnen kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9, 8 og nr 1

6. Løjtnant - Løjtnanten kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9, 8, 7 og nr 1

5. Underofficer - Underofficeren eller sergenten kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9, 8, 7, 6 og nr 1

4. Minør - Minøren kan kun tage nr. 1, 2, 3.

3. Spejder - Spejderen kan kun tage nr 2

2. Spion -  Spionen kan kun tage nr. 11

1. Bombe - Bomben kan tage alle på nær nr 4. Bomben kan ikke udfordre, Andre spillere, men skal vente nogle udfordre ham.

Løber et hold tør for spillekort, så skal holdets deltagerne blive ved deres base, således at det modsatte hold kan regne ud, hvem der har fanen.

I hvert spil stratego spilles der med 40 kort:

En fane. En feltmarskal. En generaler. To oberster. Tre majorer. 4 Kaptajner.

4 Løjtnanter. 4 underofficer. 5 minører. 8 spejderer. 1 Spion og 6 Bomber.

Er der mange deltagere kan der spilles med flere sæt kort, dog kun en fane pr hold.

Materialer: regler til stratego. Spillekort i holdfarverne.

http://www.cleverconsulting.nu/wp-content/uploads/2017/04/Skovstratego.pdf

Praksisafprøvning på Gram Naturhistorisk Museum

Gram Naturhistorisk Museum

I forhold til teksten mener jeg selv, af egen erfaring, at hvis man skal finde forskellen på hvordan børn opfatter læringen uden for skolen, i forhold til når de er på skolen, så kommer det hele an på flere faktorer;
1. Hvilke voksne der er med på turen, hvilket jeg i mine praktikker lagde mærke til i form af, at når der skulle en mand med på udflugter og ture, gik det mere op i leg, end det gjorde det læringsmæssige arbejde. De kvindelige pædagoger var lidt mere fokuserede på den boglige læring, dog skal dette forstås på den måde, at de kvindelige pædagoger også sagtens kunne lege og være vilde med børnene på turen.

2. Hvilken dagsorden man ligger for dagen, hvilket af erfaring spiller en stor rolle. De børn jeg har haft arbejdet med, har godt vidst når de skulle på udflugt, hvorefter de har spurgt hvordan og hvorledes angående hvad der skal ske på dagen, og der mener jeg det er vigtigt allerede med det samme at forklare børnene at man, eksempelvis, skal på juletur til kirken, eller på museum, så de skal gerne være stille og prøve at lytte efter hvad præsten, guiden m.m. har at fortælle.

3. Hvor man skal hen med den børnegruppe man har med at gøre. Dette er også en meget vigtig faktor omkring, hvorvidt børnene vælger at lære eller blot at tage med og lege. Der er selvfølgelig stor læring mere eller mindre ligemeget hvor man tager hen, om dette så er motorisk og kropslig læring eller den mere boglige læring er i og for sig lige vigtige, der er dog en tid og et sted til de forskellige ting hver især.

Min studiegruppe, bestående af Tor, Sophie, Asbjørn (som dog ikke kunne være med på dagen) og mig selv, tog torsdag den 8. august en køretur til Gram, hvor vi havde besluttet os for at tage på det Naturhistoriske Museum.
Vi kørte afsted omkring klokken 11:00, og var deroppe ved 12:00-tiden.

Man bliver mødt af et lidt sølle syn ved første øjekast, da selve museet er meget småt, men når man kommer ind i receptionen bliver man mødt af masser af god info, omkring hele konceptet.

Man bliver med det samme mødt af denne Velociraptor-skulptur, hvilket kan gøre børn og andre borgergrupper meget interesserede i hvad det er de skal til at opleve. Dog havde man ønsket der var lidt flere af disse, taget i betragtning af, at det var et naturhistorisk museum, og de kun havde den ene skulptur. Planen var at vi ville have snakket med en forvalter/museumspædagog derude angående museets retningslinjer samt læremål, problemet var dog, at han var på ferie.
















Vi blev fortalt at der på museets grund var en lergrav, hvor man kunne gå ned og finde fossiler og andet hvilket vi valgte at gøre til at starte med. På turen ned mod lergraven gik man på en sti kaldet "evolutionsstien", hvor der var opstillet forskellige informationstavler, hvor man blev fortalt om hvordan landet så ud lige præcis hvor man stod, for helt tilbage til for 100 millioner år siden.
Det var spændende at se hvordan vores land, og planeten har skiftet sig i forhold til for 100 millioner år siden, og så frem til dagen i dag, hvordan Danmark dengang lå under flere hundrede meter hav.

Når man kom ud til selve lergraven fandt man et kæmpestort åbent område, med en kæmpe grav af ler, hvor man kunne låne en spade og en fladhovedet skruetrækker og så gå på opdagelse, hvilket en del børn allerede var da vi var kommet derud. Ude ved lergraven var også en mand der hjalp børnene med at forstå hvad de lavede, og hvad de fandt i jorden.
Her var også informationstavler, placeret under et shelter, hvor børnegruppen senere spiste deres madpakker, og blev fortalt om de ting der stod på tavlerne.











Efter at være blevet sølet til i en blanding af skybrud og ler, valgte vi at gå tilbage til museet, for derefter at tage ind og kigge på udstillingerne, hvor hvad jeg personligt fandt yderst interessant var deres samling af kranier. Denne formåede at forbavse og interessere mig til det yderste, da der også var virkelig god information om disse kranier.

De 2 første aktiviteter på biotop

                               Aktiviteter på min biotop
Efter at have talt med min studiekammerat, Sophie Brink Gall, er vi blevet enige om at vi laver to aktiviteter, henholdsvis kaldet:
1. "Min Skovbund"
2. "Plantebestemmelse"

Jeg vil nu redegøre, tilrettelægge og forklare grundlaget for aktiviteterne samt hvad der forventes at komme ud af disse. Jeg vil gøre brug af Jenny Bohrs styresystem kaldet "De 10 H'er", som bruges ved tilrettelæggelsen af didaktiske pædagogiske aktiviteter (Bohr, Jenny, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016).

Min Skovbund

Hvad skal jeg lave (indhold)?
- Man starter med at tage ud i skoven, ud til sin biotop, hvorefter man slår et hvidt stykke stof, dette kunne være en stofble, tæppe, eller hvad man nu lige kan finde, og så tager man en ordentlig håndfuld fra skovbunden.
Derefter placerer man sine fund på stoffet, og man kan dernæst begynde at snakke om hvad man har fundet.

Hvordan skal jeg lave det (metode)?
- Man kan vælge at bruge sine hænder som skovle, og derved få flere sanser i spil, eller man kan bruge en reel skovl, hvor man måske har større chance for, at få fat i nogle af de ting der måske ligger under skovbunden.

Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
- For at give børnene/borgerne et større indblik i hvad der foregår ude i de skove vi har i Danmark.
Man giver dem en større viden omkring hvordan vores økosystem er sat sammen, hvis de ved hvad der rent faktisk er i bunden af vore skove.

Hvor skal jeg lave det (placering)?
- Hvis man som os i forvejen har en biotop, ville denne være et oplagt sted at lave aktiviteten, dog kan man man vælge og vrage i alle former for skove her i landet.

Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
- Man kan i teorien vælge at gøre det lige når det passer en, vi har dog valgt at udarbejde og gennemføre aktiviteten i sommerhalvåret, dog kan man sagtens gøre det i vinterhalvåret også, da det kunne være spændende at sammenligne og perspektivere de forskellige sæsoner vi har i året.

Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
- Man kan vælge at gøre det i den tidshorisont man kan fange de involverede i. Eksempelvis en gruppe børnehavebørn der er kommet på skovtur har, efter egen erfaring fra to praktiker, kun opmærksomhed til måske at lave aktiviteten en gang eller to, cirka 20 minutter pr. gang, dog kan dette variere alt efter, hvilken gruppe man har med på tur.

Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
- Som tovholder skal man selv indsamle de ting man skal bruge til aktiviteten, altså, stof osv, resten kommer alt sammen an på hvilken borgergruppe man har med på turen, da en gruppe børnehavebørn nok kan være mere fysisk indblandede end, eksempelvis, en gruppe fysisk funktionsnedsatte.

Hvem skal jeg lave det med (personer)?
- Man skal lave det med den borgergruppe man arbejder med, dog vil jeg mene, at dette er en aktivitet for mere eller mindre alle grupper, da det hverken er en fysisk eller psykisk belastende aktivitet.

Hvad skal jeg bagefter (næste)?
- For at arbejde videre med aktiviteten på en kreativ måde, kunne man eksempelvis lave en temauge sammen med den gruppe man har haft med på turen, sågar også flere grupper, hvor man kunne lade den gruppe man havde med på turen tage styringen, dog hvor man som tovholder står og assisterer.
Man kunne presse de blade og blomster man havde fundet, og så lave små bøger, som borgerne kunne kigge i.

Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?
- Jeg skal give borgergruppen et indblik i hvad vi kan finde ude i vores skove, og derved muligvis styrke deres sanser. Man kan give gruppen en forkærlighed for naturen, og være med til at sikre at naturen forbliver som den skal være.


Plantebestemmelse

Hvad skal jeg lave (indhold)?
- Man starter med at gå en tur i skoven, hvor man finder frem til sin biotop. Derefter leder man efter nogle planter, hvorefter man plukker dem. De kan herefter smides i en pose eller i en spand. 
Man kan enten tage en plantebog med så man kan plantebestemme, ellers også kan man vente til man kommer tilbage.

Hvordan skal jeg lave det (metode)?
- Man skal som det første bruge en bog omkring planter i de danske skove, man skal derefter presse planterne i enten en bog eller under noget tung, eksempelvis en mursten eller andet, for at sikre en lang holdbarhed.
Man skal derefter fastsætte planterne på et stykke papir eller lignende ved hjælp af tape, lim eller andet.

Hvorfor skal jeg lave det (mening)?

- Man skal lave dette for at give borgerne/gruppen et større indblik i de planter vi har i de danske skove, man kan også gøre brug af appen der hedder Plantsnap, hvor man tager et billede af en plante, og derefter får fortalt hvilken plante man har. Man kan derefter snakke om hvilke farver og former man ser på planten, samt hvilke årstider den gror i.

Hvor skal jeg lave det (placering)?

- Aktiviteten skal gerne laves ude i skoven, man kan dog vælge at gøre det, mere eller mindre, alle steder ude i den danske natur, hvor der gror ting.
Vi valgte dog at gøre brug af vores biotop til opgaven.

Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?

- Man kan lave aktiviteten i løbet af hele året, da der vokser forskellige planter på forskellige tidspunkter. Dog vokser der mest i forår/sommer-sæsonen, og jeg mener derfor at det ville være oplagt at gøre det dér.

Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?

- Tidshorisonten for aktiviteten varierer alt efter hvilke planter man har med at gøre, dog vil det omtrent tage et par dage, da planterne gerne skal tø ud imens de bliver mast.

Hvor meget skal jeg lave (mængde)?

- Som tovholder for aktiviteten vil jeg mene man skal have overblikket gennem hele aktiviteten, da jeg ikke tror en gruppe børnehavebørn vil gå ind og tjekke til deres planter en gang dagligt under "presse-tiden". Man skal sørge for at finde materialer til selve presningen, samt anskaffe sig selv viden så man kan fralære sig hvilke planter man har med at gøre.

Hvem skal jeg lave det med (personer)?

- Man kan, ligesom i Skovbund-aktiviteten, lave aktiviteten med mere eller mindre alle borgergrupper, da det hverken er en hård fysisk eller psykisk aktivitet.
Dette er en meget brugervenlig aktivitet, hvor man sagtens kan involvere de fleste borgergrupper.

Hvad skal jeg bagefter (næste)?

- Man kan afslutningsvis vælge at hænge de pressede planter op på væggen, som en form for kalender, hvorpå man så hænger de planter op der passer til årstiden.
En anden ting man kunne gøre er, at lægge planterne i en bog, som borgerne så kunne kigge i, eller tage med hjem.

Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?
- Målet med aktiviteten er at man fralærer sig den vigtige info der er omkring diverse planter ude i den danske natur. Man lærer dem hvilke planter der gror på forskellige tidspunkter, for også at give dem en forståelse af hvad der sker ude i de danske skove.

Såning samt de første par dage

                                    Planteholdsopgave

Man ser på første billede en skitse jeg har lavet i Paint over de 10 første frø jeg har plantet, hvor dem placeret på venstre side er korn man kunne købe i frøposer, og dem placeret til højre er frøene man kunne finde i køleskabet/på krydderihylden.
Jeg mangler således stadigvæk at finde 5-6 frø ude i naturen.

På andet billede ser man mit lille plantebed på dagen frøene blev sået, ergo er der ikke sket særlig meget på dette tidspunkt, udover at løget er begyndt at spire en lille smule, dette er dog fra før jeg plantede det.

Man ser på det tredje billede mit plantebed stå i vindueskarmen, med låget på. Man ligger mærke til at der i låget er en masse kondensvand, hvilket tydeligt viser at der er godt gang i drivhuseffekten.

Her er plantebeddet 4 dage efter frøene blev sået, og endvidere er der ikke sket mere med frøene, på nær skarlotteløget, det er begyndt at spire yderligere og i god udvikling.

Skitse samt billeder af biotop (Opg. A)

Biotop placeret i Vollerup, Sønderborg

Man ser her et overordnet billede af min biotop, som er at finde ude i skoven i Vollerup, Sønderborg.

Her er en skitse over biotopen, hvor man ser, den indeholder lidt forskellige økosystemer, jeg taler her om både en å/et vandhul, "regulær" skovbund samt en græsmark/en eng.

Her er nogle af de forskellige breddegrader, hvorpå min biotop indeholder sig, hvor det også er tydeligt at se hvilke forskelligheder der er at finde ude i en ganske almindelig dansk skov.