Dyreholdsopgave - A

Dyreholdsopgave - A
1. Vælg en bruger/borger gruppe 
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?- Min valgte borgergruppe er børnehavebørn, det vil altså sige børn i alderen 2-5 år. Jeg har valgt denne borgergruppe, eftersom at det, først og fremmest, er den borgergruppe jeg har speciale i, men også fordi at jeg personligt føler at jeg lærer bedst fra mig overfor denne gruppe. Mit dyrehold kunne dog også sagtens sammen med borgere der er knyttet til social- og specialpædagogikken samt skole- fritidspædagogikken. 
Et dyrehold skal tilgodese, først og fremmest, at det vækker interesse ved de forskellige borgergrupper, det skal gøre dem nysgerrige i forhold til hvad der er for nogle dyr i den verden vi lever i, samt hvordan disse dyr lever fra den ene dag til den anden; Hvad spiser de? Hvor bor de? Er det ene dyr forskelligt i forhold til det andet? - hvis ja, hvordan?

Jeg var i praktik i en natur- og skovbørnehave på Bornholm, hvor et barn havde det svært socialt med de andre børn, hvortil jeg lavede et dyrehold med ham, lig det jeg laver her, hvor vi valgte at gå en tur i skoven, kun ham og jeg, med en spade og en spand. vi begyndte så at grave efter regnorme, og fik til sidst lavet en regnormefarm. Drengen og jeg blev enige om at efter en uges tid skulle han vise det frem til de andre børn på stuen til morgensamling, hvor jeg nok skulle hjælpe med at forklare, hvad det hele var, dog klarede han det helt selv, på trods af de sociale komplikationer han havde haft. Som allerførste sætning i teksten af Ulla Didriksen siger; "Dyr sætter både følelser og intellekt i aktivitet." (Didriksen, Ulla, Er dyr til børn - er børn til dyr?, 2008)



2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?- Målene for læringsudbyttet, vil jeg mene, er forskellige alt efter hvem der har med dyreholdet at gøre. Målene for min borgergruppe, børnehavebørn, er at lære, hvad der kravler under jorden vi til dagligt går på. Min borgergruppe skal lære om de andre levende organismer der er i verden, i dette tilfælde regnorme, og i forhold til dette også lære noget omkring fødekæden. Jeg har derfor lavet en aftale med min medstuderende, Sophie, om, at jeg afleverer nogle af regnormene til hende, hvor hun så vil fodre dem til sin skildpadde. Børnene skal efter dyreholdsprojektet gerne have en følelse af, at de har lært nogle ting de kan tage videre med sig når de skal videre i skole og have natur- og teknik, samt give dem en større lyst til at være udenfor i det fri.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
- I forhold til at dette er et projekt med en gruppe børnehavebørn, ville jeg placere terrariet indenfor, i skyggen, helst et køligt sted da regnorme trives bedst i kølig jord, men samtidig et sted, hvor børnene sagtens kunne komme hen og se hvad der foregik inde i terrariet.
I forhold til at det er regnorme vil jeg ikke mene der er brug for så stor indretning, noget jord i et terrarie, og intet låg på nævnte terrarie, så ormene har mulighed for at få luft.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
- Når man snakker om et dyrehold der omhandler regnorme, kan man næsten ikke undgå at tale om nedbrydning og kompostering. En regnorm nedbryder rigtig meget plantemateriale underjorden, som den så laver kompost ud af. Dette kompost tager græs og planter til sig, og bruger dette som næring og gødning for en bedre vækst.

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

- Jeg vil se på om børnene er villige til selv at lede efter regnormene, om de vil fortsætte med at finde flere regnorme noget tid efter de første er fundet og gøre et større projekt ud af dette. Jeg vil også kigge på om de har lært noget omkring dét at holde dyr og passe ordentligt på disse.