Dyreholdsopgave - E

Dyreholdsopgave - E15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

- Jeg har selv fået en meget større viden om orme ihvertfald, og ikke mindst regnorme!
Jeg har fået større erfaring i forhold til at passe dyr, ikke at jeg havde problemer med dette førhen, og ikke fordi regnorme er det sværeste dyr at holde styr på, dog mener jeg stadig det er vigtigt at give de små dyr vi ikke anerkender som værende vigtige på daglig basis opmærksomhed.  

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

- Ville det gå lige så godt, hvis man valgte at holde andre slags orme?
- Havde ormene det mon lige så godt i terrariet, som de ville have haft ude i det fri? Måske endda bedre?
- Foretrækker ormene den foder de fik (blade, grøntsager, frugt og lidt pålæg), eller foretrækker de selv at kravle ud og finde deres føde?
- Hvor mange orme er det muligt at have i samme terrarie?

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

- Jeg tænker dyreholdet har de perspektiver, at det giver en muligheden for at lære at passe på dyr, om dette så er i store eller små omfange, så er det med til at lære en at begå sig og opføre sig ansvarligt overfor dyrene. Jeg mener, at det hjælper borgere med at lære at begå sig socialt da, eftersom de lærer at opføre sig respektabelt og ordentligt overfor dyrene, så tager man de ting med over til sin væremåde overfor mennesker. Jeg mener helt sikkert, at dyreholdet kunne hjælpe mange børn og unge med socialiseringskomplikationer, men at komme ud af sin skal, og få dannet sig selv socialt. Dét at nogle børn kan have et fælles tredje i den her ormefarm, kan sørge for at der bliver dannet venskaber for livet.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

- Det har helt sikkert givet anledning til at prøve meget mere lignende, bare med andre dyr, eksempelvis nogle større og lidt "sværere" dyr.
Man kunne eventuelt, i en børnehave, lave aktiviteten en gang i hver årstid, dog ville man skulle finde andre dyr om vinteren, da ormen er gået i hi på dette tidspunkt.

Man kunne sagtens lave et større projekt også, med mulighed for en temadag, hvor man kunne invitere familie ud i børnehaven og lave aktiviteter eller boder, hvor børnene kunne, med hjælp fra pædagoger, kunne lære alle de andre om insekterne omkring os.



De kære regnorme blev en sen aften efterladt i vores, efter lynnedslaget, nybyggede blomsterbed, hvor de kan få lov til enten at blive og leve godt af de planter og grøntsager der kommer, eller grave sig til bunds, og så videre ned i jorden under blomsterbedet.

Jeg erfarede under opgaven, at det ikke var helt ligetil, at få lavet en sådan farm jeg havde regnet med, i forhold til "det smalle terrarie" jeg havde tænkt mig, jeg valgte derfor at gøre som mine studiekammerater; et gammel rødkålsglas, huller i låget, og så ellers give dem nogle forskellige lag, med henholdsvis jord, sand og kompost.

Dyreholdsopgave - D

Dyreholdsopgave - D
13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
- Den bedste måde at formidle udviklingen af dyreholdet samt læringsudbytte, er i form af billeder og video, ihvertfald i forhold til udviklingen af dyreholdet, men i forhold til læringsudbyttet kunne man vælge at "interviewe" dem der er en del af aktiviteten, og høre dem ad hvad de syntes de har fået ud af aktiviteten indtil videre, samt hvordan de kan se udviklingen af dyreholdet.

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

- Der findes jo to former for stilladsering; Mikrostilladsering og Makrostilladsering.

I forhold til at makrostilladsere læreprocessen kunne man lave en spørgerunde med de borgere der er en del af aktiviteten, og høre dem ad, hvad de mener der er anderledes et stykke inde i aktiviteten, i forhold til hvad udgangspunktet var. Man kunne vælge at lave nogle piktogrammer, hvor man har billeder af de forskellige dele af projektet, som man så bruger til at få opfrisket sin viden omkring hvad de forskellige ting er.

I forhold til at mikrostilladsere læreprocessen, kunne man, ligesom under makrostilladseringen, snakke med borgerne om hvordan og hvorledes de synes det hele foregår, dog handler mikrostilladseringen mere om aktiviteten end den gør det sproglige, så man kunne eksempelvis få borgerne til at tegne de(t) ormebo der er lavet, og bede dem om at forklare hvordan de tror ormene har det i det bo de er i.

Dyreholdsopgave - C

Dyreholdsopgave - CPædagogiske aktiviteter - husk at du kan tage udgangspunkt i disse i din praksisafprøvning
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
- Det første jeg ville gøre i forhold til mit dyreholdsopgave-aktivitet, ville være at sætte mig hen og udfylde "De 10 H'er": 
- Hvad skal jeg lave (indhold)?

- Hvordan skal jeg lave det (metode)?

- Hvorfor skal jeg lave det (mening)?

- Hvor skal jeg lave det (placering)?

- Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?

- Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?

- Hvor meget skal jeg lave (mængde)?

- Hvem skal jeg lave det med (personer)?

- Hvad skal jeg bagefter (næste)?

- Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?(Jenny Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016)
Denne tabel er umådeligt god i forhold til tilrettelæggelsen af æstetiske pædagogiske aktiviteter, og er som udgangspunkt mit go-to når jeg skal gøre netop dette.

Jeg ville tage en gruppe børn med ud i skoven, til en eng, eller måske sågar blot ud på legepladsen, vi ville medbringe nogle skovle og spande.
Vi ville derefter "gå på jagt" efter regnormene.
Ormene ville blive smidt i et smalt plexiglas terrarie, sammen med en noget jord, og lidt føde på toppen og under jorden. Vi ville en gang om dagen så sætte os hen til førnævnte terrarie og snakke om, hvordan og hvorledes vi kan se om ormene har det godt, samt kigge på deres tunneller. Der ville dagligt blive lagt nyt mad ned til ormene selvfølgelig.
Denne ville blive samlet af børnene. 

11. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

- Pædagogens rolle i forhold til aktiviteten er selvfølgelig at sørge for at alle materialer bliver ordentligt uddelt og at alle får lov at være en del af aktiviteten. Pædagogen kunne eventuelt tage den gruppe børn der er med i aktiviteten, med ud og handle ting ind til terrariet, samt jagten efter orme, hvis ikke dette er i institutionen allerede.
Af egen erfaring, er det også pædagogens job at huske børnene på, at der er en længerevarende aktivitet i gang, da jeg har erfaret, at nogle børn kan glemme at de har med levende dyr at gøre. Når aktiviteten engang har nået sin ende, er det pædagogens ansvar at samle de børn der har været en del af aktiviteten, og tage dem, og terrariet med ud i skoven, engen, eller hvor man nu har fundet ormene, og få dem lagt tilbage i jorden, så de atter kan leve videre, eller i det tilfælde at de er døde, nedbrydes og blive en del af jorden.

Dyreholdsopgave - B

Dyreholdsopgave - B
Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv.
Føde: En regnorm er heldigvis ikke særlig kræsen når det kommer til føden, så længe den har mulighed for at få biologiske plantematerialer, såsom visne blade, døde planter og dyredele, samt jord, er den tilfreds. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#jorden)

Rede-/skjulemuligheder: Regnormen bryder sig ikke om sol, eftersom den tørrer ud af denne, derfor lever den det meste af tiden under jorden i sine lange gange.
De kan godt tåle vand, hvilket er grunden til at man nogle gange ser dem over jorden når det regner. De er også ofte ude om natten for at finde føde. Om vinteren går regnormen i hi, hvilket den gør ved at slime sig selv ind i form for puppe under jorden. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)

Formering: Alle regnorme er hermafroditter, de har altså alle sammen både mandlige og kvindelige kønsorganer. De starter ud med begge at være hanner, hvor de så lægger sig tæt op ad hinanden og "udveklser" sædpakker, for så at kravle væk fra hinanden igen. De transformerer sig med tiden til hunner, hvor de så bliver befrugtet. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#unger)

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

- Mit terrarie er et smalt terrarie med plexiglas-sider, hvilket gør det let for målgruppen at se ormene i deres gange, hvor de vrider sig rundt. Dette gør det lettere end, hvis det havde været et almindeligt terrarie, hvor ormene ville kunne grave sig ned inde i midten af det hele, og man havde derfor ikke kunne se ormene i deres gange.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem)

- Man har, i forhold til regnormene, det kredsløb, at nedbrydningen af bladene og det andet foder de får sker mere eller mindre konstant, men vi har i studiegruppen også aftalt at vi hjælper hinanden. Som fortalt i opgave A, holder Sophie en sumpskildpadde, og vi har så i studiegruppen tænkt os at give denne sumpskildpadde regnorme, så på en måde kan man sige, at fødekæden er økosystemet i denne dyreholdsopgave.

 

Jeg valgte at indfange mine regnorme om natten, for vi har utroligt mange af dem ude i vores have, når det er mørkt og fugtigt. Dem vi har skynder sig ned under jorden så snart lyset rammer dem, eller man kommer for tæt på, så det blev pludselig en længere affære, hvor jeg næsten måtte smide mig efter dem, da de var meget hurtige til at komme under jorden igen.

Dyreholdsopgave - A

Dyreholdsopgave - A
1. Vælg en bruger/borger gruppe 
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?- Min valgte borgergruppe er børnehavebørn, det vil altså sige børn i alderen 2-5 år. Jeg har valgt denne borgergruppe, eftersom at det, først og fremmest, er den borgergruppe jeg har speciale i, men også fordi at jeg personligt føler at jeg lærer bedst fra mig overfor denne gruppe. Mit dyrehold kunne dog også sagtens sammen med borgere der er knyttet til social- og specialpædagogikken samt skole- fritidspædagogikken. 
Et dyrehold skal tilgodese, først og fremmest, at det vækker interesse ved de forskellige borgergrupper, det skal gøre dem nysgerrige i forhold til hvad der er for nogle dyr i den verden vi lever i, samt hvordan disse dyr lever fra den ene dag til den anden; Hvad spiser de? Hvor bor de? Er det ene dyr forskelligt i forhold til det andet? - hvis ja, hvordan?

Jeg var i praktik i en natur- og skovbørnehave på Bornholm, hvor et barn havde det svært socialt med de andre børn, hvortil jeg lavede et dyrehold med ham, lig det jeg laver her, hvor vi valgte at gå en tur i skoven, kun ham og jeg, med en spade og en spand. vi begyndte så at grave efter regnorme, og fik til sidst lavet en regnormefarm. Drengen og jeg blev enige om at efter en uges tid skulle han vise det frem til de andre børn på stuen til morgensamling, hvor jeg nok skulle hjælpe med at forklare, hvad det hele var, dog klarede han det helt selv, på trods af de sociale komplikationer han havde haft. Som allerførste sætning i teksten af Ulla Didriksen siger; "Dyr sætter både følelser og intellekt i aktivitet." (Didriksen, Ulla, Er dyr til børn - er børn til dyr?, 2008)



2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?- Målene for læringsudbyttet, vil jeg mene, er forskellige alt efter hvem der har med dyreholdet at gøre. Målene for min borgergruppe, børnehavebørn, er at lære, hvad der kravler under jorden vi til dagligt går på. Min borgergruppe skal lære om de andre levende organismer der er i verden, i dette tilfælde regnorme, og i forhold til dette også lære noget omkring fødekæden. Jeg har derfor lavet en aftale med min medstuderende, Sophie, om, at jeg afleverer nogle af regnormene til hende, hvor hun så vil fodre dem til sin skildpadde. Børnene skal efter dyreholdsprojektet gerne have en følelse af, at de har lært nogle ting de kan tage videre med sig når de skal videre i skole og have natur- og teknik, samt give dem en større lyst til at være udenfor i det fri.

3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
- I forhold til at dette er et projekt med en gruppe børnehavebørn, ville jeg placere terrariet indenfor, i skyggen, helst et køligt sted da regnorme trives bedst i kølig jord, men samtidig et sted, hvor børnene sagtens kunne komme hen og se hvad der foregik inde i terrariet.
I forhold til at det er regnorme vil jeg ikke mene der er brug for så stor indretning, noget jord i et terrarie, og intet låg på nævnte terrarie, så ormene har mulighed for at få luft.

4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
- Når man snakker om et dyrehold der omhandler regnorme, kan man næsten ikke undgå at tale om nedbrydning og kompostering. En regnorm nedbryder rigtig meget plantemateriale underjorden, som den så laver kompost ud af. Dette kompost tager græs og planter til sig, og bruger dette som næring og gødning for en bedre vækst.

5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?

- Jeg vil se på om børnene er villige til selv at lede efter regnormene, om de vil fortsætte med at finde flere regnorme noget tid efter de første er fundet og gøre et større projekt ud af dette. Jeg vil også kigge på om de har lært noget omkring dét at holde dyr og passe ordentligt på disse.