Biotop - status uge 33

Biotop - status uge 33

Siden sidste uge er der ikke rigtig sket så stor en udvikling, på nær, at det har regnet rimelig meget, og der er derfor så kommet vand i vandhullet igen, hvor man atter igen kan se floraen vokse i, og omkring vandhullet.

Man ser også de sidste brombær komme ud, inden det bliver for koldt.

Man kan rigtig mærke, og se, efterårets ankomst når man går rundt derude i skoven, ved biotopen, i og med at det er meget køligere, samt mere fugtigt derude.

Den store græsmark der slutter sig til vores biotop er også så smut begyndt at blive mere og mere brun fremfor den sunde grønne farve den havde tidligere på sommeren.

Biotop - status uge 32

Biotop - status uge 32

Vi tog atter en tur ud til vores biotop, efter at have nydt en dejlig lang sommerferie, og vi glædede os meget til at se, hvordan og hvorledes det hele havde udviklet sig!

Da vi kom derud, blev vi en smule forbavset over, hvor stor en forskel der var på biotopen, i forhold til hvad vi havde erfaret inden sommerferien. Vejret havde ændret sig en hel del siden dengang, og dette kunne tydeligt ses på vores biotop. Der var steder, hvor der var en del mere frodigt nu, men samtidig steder, hvor det var tydeligt at se, at floraen var begyndt at dø.

Efteråret er så småt ved at sætte sine, tydelige, spor, og det bliver spændende, at se, hvorledes det hele udvikler sig.

Biotop - status uge 25

Biotop - status uge 25

En tur til vores biotop resulterede ikke rigtig i så megen forandring i forhold til da vi var ude ved den ugen før.

Temperaturene var mere eller mindre de samme, og det havde ikke regnet i ugen forinden, hvilket også kunne ses i floraen, da den var begyndt at blive en smule udtørret.
I vandhullet var der endvidere ikke særlig meget vand, da det meste af dette var tørret ud, hvilket også satte tydelige tegn i og omkring vandhullet, da der ikke var særligt frodigt i dette område.

10 dyr + 10 planter på biotopen

10 dyr på biotopen

Min studiekammerat, Sophie, og jeg havde valgt den samme biotop, så vi gik i krig sammen i forhold til både at finde de 10 dyr, samt de 10 planter.'

Vi ser her 10 dyr, dog var det ikke muligt for os at kun at finde hvirvelløse dyr, så vi ser her en bred variation af faunaen på vores biotop:

10 planter på biotopen

Her kommer der 10 forskellige blade, eller planter, der kunne findes på vores biotop i højsommeren:

K4-aktiviteter

Fisketur, samt røgning af fisk

Vi valgte at slå to fluer med et smæk i forhold til K4-aktiviteterne, vi aftalte nemlig, at vi ville tage ud og fiske, og derefter røge de fisk, vi eventuelt ville fange.
Vi tog derfor ud og købte en røgeovn i BilTema (dette blev gjort i samarbejde med UC Syd, ovnen blev derfor købt til uddannelsesstedet). Ovnen blev i første omgang købt til en aktivitet, hvor vi skulle røge edderfugl, problemet med nævnte ovn var blot, at håndtaget til låget var lavet af plastik, det smeltede derfor da ovnen blev tændt. Heldigvis var Tor hurtig til at lave et nyt håndtag af træ.



Den første af vores to K4-aktiviteter handlede om at vi ville tage ud og fiske, og takket være Tors insiderviden i fiskeverdenen, havde han fået nys om, at der var stor chance for fangst i havnen i Aabenraa. Der var størst chance for at fange makreller.



Jeg blev hentet af studiegruppen hjemme hos mig klokken 16:00, sådan cirka, og vi drog så mod Aabenraa. Da vi havde gjort et stop på en tankstation, og endelig fandt ud til den mole vi skulle stå ved, var klokken omkring 17:00. Vi overlod meget af starten, af aktiviteten, til Tor, da han er den mere rutinerede fisker af os 4 i gruppen, han klargjorde stængerne og andre småting, og vi gik derefter så i gang.



Vi fangede ikke rigtig noget, og kunne heller ikke rigtig se nogle fisk i vandet, den første time til halvanden, men pludselig så vi en kæmpe ørred plaske på havoverfladen, og Tor besluttede sig derfor så for, at vi skulle skifte den ene fiskestangs blink, så vi kunne fiske efter ørred med den.
Men stadigvæk, ingen fangst!






Da klokken begyndte at nærme sig 20:00, og det så småt var begyndt at blive køligt og mørkt, besluttede vi os for at det var på tide at begynde røgningen af fiskene. Problemet var blot, at vi ingen fisk havde fanget! Heldigvis havde Tor taget nogle sildestykker med, som skulle være brugt til foder for fiskene, men eftersom, at der var mange stykker tilovers, besluttede vi os for at røge nogle af dem i stedet, hvilket er begyndelsen på vores anden aktivitet; røgning af fiskene.
Eftersom jeg ikke rigtig havde taget muligheden for at fiske, tog jeg teten da det kom til røgningen af fiskene.
Jeg hældte sprit i beholderne som ses på venstre side på billedet herunder, hældte savsmuld under pladen hvor fiskene lå, og fik til sidst saltet og lagt sildene på risten. Det tog omtrent en halv times tid, hvor vi imellemtiden fik tiden til at gå med en øl, som Tor havde medbragt, og en god snak.

Ovenover ses det færdige resultat af vores røgede sild. Eftersom de andre ikke havde lyst til at smage, måtte jeg, med min viden omkring sild, efter 2 år på Bornholm, vurdere om resultatet var positivt.
Jeg må erkende, at de nok havde fået lige en knivspids for meget salt, men smagen af den røgede fisk var meget god.

Plantehold - Uge 35

Plantehold - Uge 35

It's alive!!

Endnu engang er mine frø begyndt at spire og lever, ved første øjekast, efter bedste velgående.

Endnu engang er det bøftomaten samt skalotteløget der er gået forrest i kampen, og har vokset sig ud af deres første grosted, og er blevet omplantet, dog er de blevet plantet hver for sig, så jeg ikke risikerer at der går noget galt igen!

Jeg har fundet en krukke til hver af de to "store" spirer, hvortil de resterende stadig er at finde i de små bed de er blevet plantet i.

Plantehold - Uge 34

Plantehold - Uge 34

Mine frø gror atter lige så stille og roligt frem som de gjorde første gang, på trods af en ordentlig omgang regn og ikke så meget sol, ser de ud til at trives som første gang jeg plantede dem.





Jeg har så vidt som muligt prøvet at give dem så meget sol og vand de kunne holde til, dog med måde selvfølgelig, da de ikke har for godt at for meget af både det ene eller det andet.

Det virker fint med låget på, at de får den her drivhuseffekt gør meget, og jeg forventer at de burde spire snarest muligt.

Plantehold - Uge 33

Plantehold - Uge 33

Jeg har nu været ude og købe/finde de samme slags frø som jeg brugte den første gang jeg skulle gro, og jeg har, ligesom før, smidt dem i på samme måde som før:


Jeg krydser alt der krydses kan, og håber nu, at der simpelthen ikke går mere galt.

Plantehold - Uge 32

Plantehold - Uge 32

Det utænkelige er sket...

Mine planter er alle sammen døde takket være noget af det absolut værste vejr jeg nogensinde har set.

Vi har simpelthen været så heldige at et lyn er slået ned i baghaven, som har rystet jorden så gevaldigt at plantekassen er faldet fra hinanden, og jeg står derfor nu tilbage med en masse ødelagte grøntsager og planter, og er simpelthen på bar bund.

Jeg tager ud en af de kommende dage og køber nye frø, så jeg kan begynde at plante på ny.

Plantehold - Uge 26

Plantehold - Uge 26

Jeg har desværre ikke mulighed for at tage billeder af mine frø denne uge, da mit kamera er gået i stykker, og min familie er ikke hjemme.

Men mine frø er alle sammen begyndt at spire, og der ser ud til at være en ordentlig omgang planter og grønt på vej til mig!
Jeg har, i samarbejde med min far bygget nogle plantekasser, hvor jeg har visioner om at mine planter skal gro og have det godt!

De er alle sammen blevet omplantet og er nu godt placeret ude i den ene plantekasse.

Plantehold - Uge 25

Plantehold - Uge 25

Det går supergodt med mine planter, og de lever alle sammen på bedste vis!
Det er super spændende at se, hvor forskelligt voksehastigheden er på de forskellige frø er!

Min bøftomat samt mit skalotteløg er allerede vokset sig meget længere end de andre, og er allerede blevet omplantet udenfor!

Jeg vander mine frø alt efter behov, men tjekker til dem dagligt om de har brug for at blive vandet.

Dyreholdsopgave - E

Dyreholdsopgave - E15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?

- Jeg har selv fået en meget større viden om orme ihvertfald, og ikke mindst regnorme!
Jeg har fået større erfaring i forhold til at passe dyr, ikke at jeg havde problemer med dette førhen, og ikke fordi regnorme er det sværeste dyr at holde styr på, dog mener jeg stadig det er vigtigt at give de små dyr vi ikke anerkender som værende vigtige på daglig basis opmærksomhed.  

16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?

- Ville det gå lige så godt, hvis man valgte at holde andre slags orme?
- Havde ormene det mon lige så godt i terrariet, som de ville have haft ude i det fri? Måske endda bedre?
- Foretrækker ormene den foder de fik (blade, grøntsager, frugt og lidt pålæg), eller foretrækker de selv at kravle ud og finde deres føde?
- Hvor mange orme er det muligt at have i samme terrarie?

17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?

- Jeg tænker dyreholdet har de perspektiver, at det giver en muligheden for at lære at passe på dyr, om dette så er i store eller små omfange, så er det med til at lære en at begå sig og opføre sig ansvarligt overfor dyrene. Jeg mener, at det hjælper borgere med at lære at begå sig socialt da, eftersom de lærer at opføre sig respektabelt og ordentligt overfor dyrene, så tager man de ting med over til sin væremåde overfor mennesker. Jeg mener helt sikkert, at dyreholdet kunne hjælpe mange børn og unge med socialiseringskomplikationer, men at komme ud af sin skal, og få dannet sig selv socialt. Dét at nogle børn kan have et fælles tredje i den her ormefarm, kan sørge for at der bliver dannet venskaber for livet.

18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?

- Det har helt sikkert givet anledning til at prøve meget mere lignende, bare med andre dyr, eksempelvis nogle større og lidt "sværere" dyr.
Man kunne eventuelt, i en børnehave, lave aktiviteten en gang i hver årstid, dog ville man skulle finde andre dyr om vinteren, da ormen er gået i hi på dette tidspunkt.

Man kunne sagtens lave et større projekt også, med mulighed for en temadag, hvor man kunne invitere familie ud i børnehaven og lave aktiviteter eller boder, hvor børnene kunne, med hjælp fra pædagoger, kunne lære alle de andre om insekterne omkring os.



De kære regnorme blev en sen aften efterladt i vores, efter lynnedslaget, nybyggede blomsterbed, hvor de kan få lov til enten at blive og leve godt af de planter og grøntsager der kommer, eller grave sig til bunds, og så videre ned i jorden under blomsterbedet.

Jeg erfarede under opgaven, at det ikke var helt ligetil, at få lavet en sådan farm jeg havde regnet med, i forhold til "det smalle terrarie" jeg havde tænkt mig, jeg valgte derfor at gøre som mine studiekammerater; et gammel rødkålsglas, huller i låget, og så ellers give dem nogle forskellige lag, med henholdsvis jord, sand og kompost.

Dyreholdsopgave - D

Dyreholdsopgave - D
13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
- Den bedste måde at formidle udviklingen af dyreholdet samt læringsudbytte, er i form af billeder og video, ihvertfald i forhold til udviklingen af dyreholdet, men i forhold til læringsudbyttet kunne man vælge at "interviewe" dem der er en del af aktiviteten, og høre dem ad hvad de syntes de har fået ud af aktiviteten indtil videre, samt hvordan de kan se udviklingen af dyreholdet.

14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)

- Der findes jo to former for stilladsering; Mikrostilladsering og Makrostilladsering.

I forhold til at makrostilladsere læreprocessen kunne man lave en spørgerunde med de borgere der er en del af aktiviteten, og høre dem ad, hvad de mener der er anderledes et stykke inde i aktiviteten, i forhold til hvad udgangspunktet var. Man kunne vælge at lave nogle piktogrammer, hvor man har billeder af de forskellige dele af projektet, som man så bruger til at få opfrisket sin viden omkring hvad de forskellige ting er.

I forhold til at mikrostilladsere læreprocessen, kunne man, ligesom under makrostilladseringen, snakke med borgerne om hvordan og hvorledes de synes det hele foregår, dog handler mikrostilladseringen mere om aktiviteten end den gør det sproglige, så man kunne eksempelvis få borgerne til at tegne de(t) ormebo der er lavet, og bede dem om at forklare hvordan de tror ormene har det i det bo de er i.

Dyreholdsopgave - C

Dyreholdsopgave - CPædagogiske aktiviteter - husk at du kan tage udgangspunkt i disse i din praksisafprøvning
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
- Det første jeg ville gøre i forhold til mit dyreholdsopgave-aktivitet, ville være at sætte mig hen og udfylde "De 10 H'er": 
- Hvad skal jeg lave (indhold)?

- Hvordan skal jeg lave det (metode)?

- Hvorfor skal jeg lave det (mening)?

- Hvor skal jeg lave det (placering)?

- Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?

- Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?

- Hvor meget skal jeg lave (mængde)?

- Hvem skal jeg lave det med (personer)?

- Hvad skal jeg bagefter (næste)?

- Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?(Jenny Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til pædagogens grundfaglighed, 2016)
Denne tabel er umådeligt god i forhold til tilrettelæggelsen af æstetiske pædagogiske aktiviteter, og er som udgangspunkt mit go-to når jeg skal gøre netop dette.

Jeg ville tage en gruppe børn med ud i skoven, til en eng, eller måske sågar blot ud på legepladsen, vi ville medbringe nogle skovle og spande.
Vi ville derefter "gå på jagt" efter regnormene.
Ormene ville blive smidt i et smalt plexiglas terrarie, sammen med en noget jord, og lidt føde på toppen og under jorden. Vi ville en gang om dagen så sætte os hen til førnævnte terrarie og snakke om, hvordan og hvorledes vi kan se om ormene har det godt, samt kigge på deres tunneller. Der ville dagligt blive lagt nyt mad ned til ormene selvfølgelig.
Denne ville blive samlet af børnene. 

11. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)

- Pædagogens rolle i forhold til aktiviteten er selvfølgelig at sørge for at alle materialer bliver ordentligt uddelt og at alle får lov at være en del af aktiviteten. Pædagogen kunne eventuelt tage den gruppe børn der er med i aktiviteten, med ud og handle ting ind til terrariet, samt jagten efter orme, hvis ikke dette er i institutionen allerede.
Af egen erfaring, er det også pædagogens job at huske børnene på, at der er en længerevarende aktivitet i gang, da jeg har erfaret, at nogle børn kan glemme at de har med levende dyr at gøre. Når aktiviteten engang har nået sin ende, er det pædagogens ansvar at samle de børn der har været en del af aktiviteten, og tage dem, og terrariet med ud i skoven, engen, eller hvor man nu har fundet ormene, og få dem lagt tilbage i jorden, så de atter kan leve videre, eller i det tilfælde at de er døde, nedbrydes og blive en del af jorden.

Dyreholdsopgave - B

Dyreholdsopgave - B
Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv.
Føde: En regnorm er heldigvis ikke særlig kræsen når det kommer til føden, så længe den har mulighed for at få biologiske plantematerialer, såsom visne blade, døde planter og dyredele, samt jord, er den tilfreds. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#jorden)

Rede-/skjulemuligheder: Regnormen bryder sig ikke om sol, eftersom den tørrer ud af denne, derfor lever den det meste af tiden under jorden i sine lange gange.
De kan godt tåle vand, hvilket er grunden til at man nogle gange ser dem over jorden når det regner. De er også ofte ude om natten for at finde føde. Om vinteren går regnormen i hi, hvilket den gør ved at slime sig selv ind i form for puppe under jorden. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)

Formering: Alle regnorme er hermafroditter, de har altså alle sammen både mandlige og kvindelige kønsorganer. De starter ud med begge at være hanner, hvor de så lægger sig tæt op ad hinanden og "udveklser" sædpakker, for så at kravle væk fra hinanden igen. De transformerer sig med tiden til hunner, hvor de så bliver befrugtet. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#unger)

7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder. 

- Mit terrarie er et smalt terrarie med plexiglas-sider, hvilket gør det let for målgruppen at se ormene i deres gange, hvor de vrider sig rundt. Dette gør det lettere end, hvis det havde været et almindeligt terrarie, hvor ormene ville kunne grave sig ned inde i midten af det hele, og man havde derfor ikke kunne se ormene i deres gange.

8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem)

- Man har, i forhold til regnormene, det kredsløb, at nedbrydningen af bladene og det andet foder de får sker mere eller mindre konstant, men vi har i studiegruppen også aftalt at vi hjælper hinanden. Som fortalt i opgave A, holder Sophie en sumpskildpadde, og vi har så i studiegruppen tænkt os at give denne sumpskildpadde regnorme, så på en måde kan man sige, at fødekæden er økosystemet i denne dyreholdsopgave.

 

Jeg valgte at indfange mine regnorme om natten, for vi har utroligt mange af dem ude i vores have, når det er mørkt og fugtigt. Dem vi har skynder sig ned under jorden så snart lyset rammer dem, eller man kommer for tæt på, så det blev pludselig en længere affære, hvor jeg næsten måtte smide mig efter dem, da de var meget hurtige til at komme under jorden igen.