Plantehold - Uge 35
It's alive!!
Endnu engang er mine frø begyndt at spire og lever, ved første øjekast, efter bedste velgående.
Endnu engang er det bøftomaten samt skalotteløget der er gået forrest i kampen, og har vokset sig ud af deres første grosted, og er blevet omplantet, dog er de blevet plantet hver for sig, så jeg ikke risikerer at der går noget galt igen!
Jeg har fundet en krukke til hver af de to "store" spirer, hvortil de resterende stadig er at finde i de små bed de er blevet plantet i.
onsdag den 28. august 2019
Plantehold - Uge 34
Plantehold - Uge 34
Mine frø gror atter lige så stille og roligt frem som de gjorde første gang, på trods af en ordentlig omgang regn og ikke så meget sol, ser de ud til at trives som første gang jeg plantede dem.
Jeg har så vidt som muligt prøvet at give dem så meget sol og vand de kunne holde til, dog med måde selvfølgelig, da de ikke har for godt at for meget af både det ene eller det andet.
Det virker fint med låget på, at de får den her drivhuseffekt gør meget, og jeg forventer at de burde spire snarest muligt.
Plantehold - Uge 33
Plantehold - Uge 33
Jeg har nu været ude og købe/finde de samme slags frø som jeg brugte den første gang jeg skulle gro, og jeg har, ligesom før, smidt dem i på samme måde som før:
Jeg krydser alt der krydses kan, og håber nu, at der simpelthen ikke går mere galt.
Plantehold - Uge 32
Plantehold - Uge 32
Det utænkelige er sket...
Mine planter er alle sammen døde takket være noget af det absolut værste vejr jeg nogensinde har set.
Vi har simpelthen været så heldige at et lyn er slået ned i baghaven, som har rystet jorden så gevaldigt at plantekassen er faldet fra hinanden, og jeg står derfor nu tilbage med en masse ødelagte grøntsager og planter, og er simpelthen på bar bund.
Jeg tager ud en af de kommende dage og køber nye frø, så jeg kan begynde at plante på ny.
Det utænkelige er sket...
Mine planter er alle sammen døde takket være noget af det absolut værste vejr jeg nogensinde har set.
Vi har simpelthen været så heldige at et lyn er slået ned i baghaven, som har rystet jorden så gevaldigt at plantekassen er faldet fra hinanden, og jeg står derfor nu tilbage med en masse ødelagte grøntsager og planter, og er simpelthen på bar bund.
Jeg tager ud en af de kommende dage og køber nye frø, så jeg kan begynde at plante på ny.
Plantehold - Uge 26
Plantehold - Uge 26
Jeg har desværre ikke mulighed for at tage billeder af mine frø denne uge, da mit kamera er gået i stykker, og min familie er ikke hjemme.
Men mine frø er alle sammen begyndt at spire, og der ser ud til at være en ordentlig omgang planter og grønt på vej til mig!
Jeg har, i samarbejde med min far bygget nogle plantekasser, hvor jeg har visioner om at mine planter skal gro og have det godt!
De er alle sammen blevet omplantet og er nu godt placeret ude i den ene plantekasse.
Jeg har desværre ikke mulighed for at tage billeder af mine frø denne uge, da mit kamera er gået i stykker, og min familie er ikke hjemme.
Men mine frø er alle sammen begyndt at spire, og der ser ud til at være en ordentlig omgang planter og grønt på vej til mig!
Jeg har, i samarbejde med min far bygget nogle plantekasser, hvor jeg har visioner om at mine planter skal gro og have det godt!
De er alle sammen blevet omplantet og er nu godt placeret ude i den ene plantekasse.
Plantehold - Uge 25
Plantehold - Uge 25
Det går supergodt med mine planter, og de lever alle sammen på bedste vis!
Det er super spændende at se, hvor forskelligt voksehastigheden er på de forskellige frø er!
Min bøftomat samt mit skalotteløg er allerede vokset sig meget længere end de andre, og er allerede blevet omplantet udenfor!
Jeg vander mine frø alt efter behov, men tjekker til dem dagligt om de har brug for at blive vandet.
Det går supergodt med mine planter, og de lever alle sammen på bedste vis!
Det er super spændende at se, hvor forskelligt voksehastigheden er på de forskellige frø er!
Min bøftomat samt mit skalotteløg er allerede vokset sig meget længere end de andre, og er allerede blevet omplantet udenfor!
Jeg vander mine frø alt efter behov, men tjekker til dem dagligt om de har brug for at blive vandet.
Dyreholdsopgave - E
Dyreholdsopgave - E15. Hvilken ny viden fik du selv gennem arbejdet med dyreholdet?
- Jeg har selv fået en meget større viden om orme ihvertfald, og ikke mindst regnorme!
Jeg har fået større erfaring i forhold til at passe dyr, ikke at jeg havde problemer med dette førhen, og ikke fordi regnorme er det sværeste dyr at holde styr på, dog mener jeg stadig det er vigtigt at give de små dyr vi ikke anerkender som værende vigtige på daglig basis opmærksomhed.
- Jeg tænker dyreholdet har de perspektiver, at det giver en muligheden for at lære at passe på dyr, om dette så er i store eller små omfange, så er det med til at lære en at begå sig og opføre sig ansvarligt overfor dyrene. Jeg mener, at det hjælper borgere med at lære at begå sig socialt da, eftersom de lærer at opføre sig respektabelt og ordentligt overfor dyrene, så tager man de ting med over til sin væremåde overfor mennesker. Jeg mener helt sikkert, at dyreholdet kunne hjælpe mange børn og unge med socialiseringskomplikationer, men at komme ud af sin skal, og få dannet sig selv socialt. Dét at nogle børn kan have et fælles tredje i den her ormefarm, kan sørge for at der bliver dannet venskaber for livet.
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
- Det har helt sikkert givet anledning til at prøve meget mere lignende, bare med andre dyr, eksempelvis nogle større og lidt "sværere" dyr.
Man kunne eventuelt, i en børnehave, lave aktiviteten en gang i hver årstid, dog ville man skulle finde andre dyr om vinteren, da ormen er gået i hi på dette tidspunkt.
Man kunne sagtens lave et større projekt også, med mulighed for en temadag, hvor man kunne invitere familie ud i børnehaven og lave aktiviteter eller boder, hvor børnene kunne, med hjælp fra pædagoger, kunne lære alle de andre om insekterne omkring os.
De kære regnorme blev en sen aften efterladt i vores, efter lynnedslaget, nybyggede blomsterbed, hvor de kan få lov til enten at blive og leve godt af de planter og grøntsager der kommer, eller grave sig til bunds, og så videre ned i jorden under blomsterbedet.
Jeg erfarede under opgaven, at det ikke var helt ligetil, at få lavet en sådan farm jeg havde regnet med, i forhold til "det smalle terrarie" jeg havde tænkt mig, jeg valgte derfor at gøre som mine studiekammerater; et gammel rødkålsglas, huller i låget, og så ellers give dem nogle forskellige lag, med henholdsvis jord, sand og kompost.
- Jeg har selv fået en meget større viden om orme ihvertfald, og ikke mindst regnorme!
Jeg har fået større erfaring i forhold til at passe dyr, ikke at jeg havde problemer med dette førhen, og ikke fordi regnorme er det sværeste dyr at holde styr på, dog mener jeg stadig det er vigtigt at give de små dyr vi ikke anerkender som værende vigtige på daglig basis opmærksomhed.
16. Hvilke etiske spørgsmål giver dyreholdet mulighed for at arbejde pædagogisk med?
- Ville det gå lige så godt, hvis man valgte at holde andre slags orme?
- Havde ormene det mon lige så godt i terrariet, som de ville have haft ude i det fri? Måske endda bedre?
- Foretrækker ormene den foder de fik (blade, grøntsager, frugt og lidt pålæg), eller foretrækker de selv at kravle ud og finde deres føde?
- Hvor mange orme er det muligt at have i samme terrarie?
17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
- Ville det gå lige så godt, hvis man valgte at holde andre slags orme?
- Havde ormene det mon lige så godt i terrariet, som de ville have haft ude i det fri? Måske endda bedre?
- Foretrækker ormene den foder de fik (blade, grøntsager, frugt og lidt pålæg), eller foretrækker de selv at kravle ud og finde deres føde?
- Hvor mange orme er det muligt at have i samme terrarie?
17. Hvilke perspektiver tænker du dyrehold har (almen dannelse, den åbne skole…)?
- Jeg tænker dyreholdet har de perspektiver, at det giver en muligheden for at lære at passe på dyr, om dette så er i store eller små omfange, så er det med til at lære en at begå sig og opføre sig ansvarligt overfor dyrene. Jeg mener, at det hjælper borgere med at lære at begå sig socialt da, eftersom de lærer at opføre sig respektabelt og ordentligt overfor dyrene, så tager man de ting med over til sin væremåde overfor mennesker. Jeg mener helt sikkert, at dyreholdet kunne hjælpe mange børn og unge med socialiseringskomplikationer, men at komme ud af sin skal, og få dannet sig selv socialt. Dét at nogle børn kan have et fælles tredje i den her ormefarm, kan sørge for at der bliver dannet venskaber for livet.
18. Hvilke gode oplevelser gav dyreholdet anledning til?
- Det har helt sikkert givet anledning til at prøve meget mere lignende, bare med andre dyr, eksempelvis nogle større og lidt "sværere" dyr.
Man kunne eventuelt, i en børnehave, lave aktiviteten en gang i hver årstid, dog ville man skulle finde andre dyr om vinteren, da ormen er gået i hi på dette tidspunkt.
De kære regnorme blev en sen aften efterladt i vores, efter lynnedslaget, nybyggede blomsterbed, hvor de kan få lov til enten at blive og leve godt af de planter og grøntsager der kommer, eller grave sig til bunds, og så videre ned i jorden under blomsterbedet.
Jeg erfarede under opgaven, at det ikke var helt ligetil, at få lavet en sådan farm jeg havde regnet med, i forhold til "det smalle terrarie" jeg havde tænkt mig, jeg valgte derfor at gøre som mine studiekammerater; et gammel rødkålsglas, huller i låget, og så ellers give dem nogle forskellige lag, med henholdsvis jord, sand og kompost.
Dyreholdsopgave - D
Dyreholdsopgave - D
13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
- Den bedste måde at formidle udviklingen af dyreholdet samt læringsudbytte, er i form af billeder og video, ihvertfald i forhold til udviklingen af dyreholdet, men i forhold til læringsudbyttet kunne man vælge at "interviewe" dem der er en del af aktiviteten, og høre dem ad hvad de syntes de har fået ud af aktiviteten indtil videre, samt hvordan de kan se udviklingen af dyreholdet.
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
- Der findes jo to former for stilladsering; Mikrostilladsering og Makrostilladsering.
I forhold til at makrostilladsere læreprocessen kunne man lave en spørgerunde med de borgere der er en del af aktiviteten, og høre dem ad, hvad de mener der er anderledes et stykke inde i aktiviteten, i forhold til hvad udgangspunktet var. Man kunne vælge at lave nogle piktogrammer, hvor man har billeder af de forskellige dele af projektet, som man så bruger til at få opfrisket sin viden omkring hvad de forskellige ting er.
I forhold til at mikrostilladsere læreprocessen, kunne man, ligesom under makrostilladseringen, snakke med borgerne om hvordan og hvorledes de synes det hele foregår, dog handler mikrostilladseringen mere om aktiviteten end den gør det sproglige, så man kunne eksempelvis få borgerne til at tegne de(t) ormebo der er lavet, og bede dem om at forklare hvordan de tror ormene har det i det bo de er i.
13. Beskriv hvordan du vil formidle udviklingen i dyreholdet og bruger/borgergruppens læringsudbytte?
- Den bedste måde at formidle udviklingen af dyreholdet samt læringsudbytte, er i form af billeder og video, ihvertfald i forhold til udviklingen af dyreholdet, men i forhold til læringsudbyttet kunne man vælge at "interviewe" dem der er en del af aktiviteten, og høre dem ad hvad de syntes de har fået ud af aktiviteten indtil videre, samt hvordan de kan se udviklingen af dyreholdet.
14. Hvordan stilladsere læreprocessen? (piktogrammer, iagttagelsesark, bestemmelsesark, vendespil, modeller mm.)
- Der findes jo to former for stilladsering; Mikrostilladsering og Makrostilladsering.
I forhold til at makrostilladsere læreprocessen kunne man lave en spørgerunde med de borgere der er en del af aktiviteten, og høre dem ad, hvad de mener der er anderledes et stykke inde i aktiviteten, i forhold til hvad udgangspunktet var. Man kunne vælge at lave nogle piktogrammer, hvor man har billeder af de forskellige dele af projektet, som man så bruger til at få opfrisket sin viden omkring hvad de forskellige ting er.
I forhold til at mikrostilladsere læreprocessen, kunne man, ligesom under makrostilladseringen, snakke med borgerne om hvordan og hvorledes de synes det hele foregår, dog handler mikrostilladseringen mere om aktiviteten end den gør det sproglige, så man kunne eksempelvis få borgerne til at tegne de(t) ormebo der er lavet, og bede dem om at forklare hvordan de tror ormene har det i det bo de er i.
Dyreholdsopgave - C
Dyreholdsopgave - CPædagogiske aktiviteter - husk at du kan tage udgangspunkt i disse i din praksisafprøvning
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
- Det første jeg ville gøre i forhold til mit dyreholdsopgave-aktivitet, ville være at sætte mig hen og udfylde "De 10 H'er":
- Hvad skal jeg lave (indhold)?
11. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
- Pædagogens rolle i forhold til aktiviteten er selvfølgelig at sørge for at alle materialer bliver ordentligt uddelt og at alle får lov at være en del af aktiviteten. Pædagogen kunne eventuelt tage den gruppe børn der er med i aktiviteten, med ud og handle ting ind til terrariet, samt jagten efter orme, hvis ikke dette er i institutionen allerede.
Af egen erfaring, er det også pædagogens job at huske børnene på, at der er en længerevarende aktivitet i gang, da jeg har erfaret, at nogle børn kan glemme at de har med levende dyr at gøre. Når aktiviteten engang har nået sin ende, er det pædagogens ansvar at samle de børn der har været en del af aktiviteten, og tage dem, og terrariet med ud i skoven, engen, eller hvor man nu har fundet ormene, og få dem lagt tilbage i jorden, så de atter kan leve videre, eller i det tilfælde at de er døde, nedbrydes og blive en del af jorden.
10. Beskriv et pædagogisk forløb i forbindelse med oprettelsen af dyreholdet og i tiden efter... (konkrete ideer).
- Det første jeg ville gøre i forhold til mit dyreholdsopgave-aktivitet, ville være at sætte mig hen og udfylde "De 10 H'er":
- Hvad skal jeg lave (indhold)?
- Hvordan skal jeg lave det (metode)?
- Hvorfor skal jeg lave det (mening)?
- Hvor skal jeg lave det (placering)?
- Hvornår skal jeg lave det (tidspunkt)?
- Hvor længe skal jeg lave det (tidshorisont)?
- Hvor meget skal jeg lave (mængde)?
- Hvem skal jeg lave det med (personer)?
- Hvad skal jeg bagefter (næste)?
- Hvad skal jeg med det jeg gør (målet)?(Jenny
Bohr, Inklusion – fællesskabets pædagogik, Pædagogik: introduktion til
pædagogens grundfaglighed, 2016)
Denne tabel er umådeligt god i forhold til tilrettelæggelsen af æstetiske pædagogiske aktiviteter, og er som udgangspunkt mit go-to når jeg skal gøre netop dette.
Jeg ville tage en gruppe børn med ud i skoven, til en eng, eller måske sågar blot ud på legepladsen, vi ville medbringe nogle skovle og spande.
Vi ville derefter "gå på jagt" efter regnormene.
Ormene ville blive smidt i et smalt plexiglas terrarie, sammen med en noget jord, og lidt føde på toppen og under jorden. Vi ville en gang om dagen så sætte os hen til førnævnte terrarie og snakke om, hvordan og hvorledes vi kan se om ormene har det godt, samt kigge på deres tunneller. Der ville dagligt blive lagt nyt mad ned til ormene selvfølgelig.
Denne ville blive samlet af børnene.
Denne tabel er umådeligt god i forhold til tilrettelæggelsen af æstetiske pædagogiske aktiviteter, og er som udgangspunkt mit go-to når jeg skal gøre netop dette.
Jeg ville tage en gruppe børn med ud i skoven, til en eng, eller måske sågar blot ud på legepladsen, vi ville medbringe nogle skovle og spande.
Vi ville derefter "gå på jagt" efter regnormene.
Ormene ville blive smidt i et smalt plexiglas terrarie, sammen med en noget jord, og lidt føde på toppen og under jorden. Vi ville en gang om dagen så sætte os hen til førnævnte terrarie og snakke om, hvordan og hvorledes vi kan se om ormene har det godt, samt kigge på deres tunneller. Der ville dagligt blive lagt nyt mad ned til ormene selvfølgelig.
Denne ville blive samlet af børnene.
11. Beskriv pædagogens rolle: I forhold til anskaffelse (indkøb / indsamling), daglig pasning og evt. bortskaffelse (forventninger, ansvar, død mv.)
- Pædagogens rolle i forhold til aktiviteten er selvfølgelig at sørge for at alle materialer bliver ordentligt uddelt og at alle får lov at være en del af aktiviteten. Pædagogen kunne eventuelt tage den gruppe børn der er med i aktiviteten, med ud og handle ting ind til terrariet, samt jagten efter orme, hvis ikke dette er i institutionen allerede.
Af egen erfaring, er det også pædagogens job at huske børnene på, at der er en længerevarende aktivitet i gang, da jeg har erfaret, at nogle børn kan glemme at de har med levende dyr at gøre. Når aktiviteten engang har nået sin ende, er det pædagogens ansvar at samle de børn der har været en del af aktiviteten, og tage dem, og terrariet med ud i skoven, engen, eller hvor man nu har fundet ormene, og få dem lagt tilbage i jorden, så de atter kan leve videre, eller i det tilfælde at de er døde, nedbrydes og blive en del af jorden.
Dyreholdsopgave - B
Dyreholdsopgave - B
Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv.
Føde: En regnorm er heldigvis ikke særlig kræsen når det kommer til føden, så længe den har mulighed for at få biologiske plantematerialer, såsom visne blade, døde planter og dyredele, samt jord, er den tilfreds. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#jorden)
Rede-/skjulemuligheder: Regnormen bryder sig ikke om sol, eftersom den tørrer ud af denne, derfor lever den det meste af tiden under jorden i sine lange gange.
De kan godt tåle vand, hvilket er grunden til at man nogle gange ser dem over jorden når det regner. De er også ofte ude om natten for at finde føde. Om vinteren går regnormen i hi, hvilket den gør ved at slime sig selv ind i form for puppe under jorden. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)
Formering: Alle regnorme er hermafroditter, de har altså alle sammen både mandlige og kvindelige kønsorganer. De starter ud med begge at være hanner, hvor de så lægger sig tæt op ad hinanden og "udveklser" sædpakker, for så at kravle væk fra hinanden igen. De transformerer sig med tiden til hunner, hvor de så bliver befrugtet. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#unger)
7. Akvariets, terrariets eller burets indretning. Lav en beskrivelse og en tegning / skitse som både indtænker dyrenes behov og brugernes oplevelses- og læringsmuligheder.
- Mit terrarie er et smalt terrarie med plexiglas-sider, hvilket gør det let for målgruppen at se ormene i deres gange, hvor de vrider sig rundt. Dette gør det lettere end, hvis det havde været et almindeligt terrarie, hvor ormene ville kunne grave sig ned inde i midten af det hele, og man havde derfor ikke kunne se ormene i deres gange.
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem)
- Man har, i forhold til regnormene, det kredsløb, at nedbrydningen af bladene og det andet foder de får sker mere eller mindre konstant, men vi har i studiegruppen også aftalt at vi hjælper hinanden. Som fortalt i opgave A, holder Sophie en sumpskildpadde, og vi har så i studiegruppen tænkt os at give denne sumpskildpadde regnorme, så på en måde kan man sige, at fødekæden er økosystemet i denne dyreholdsopgave.
Jeg valgte at indfange mine regnorme om natten, for vi har utroligt mange af dem ude i vores have, når det er mørkt og fugtigt. Dem vi har skynder sig ned under jorden så snart lyset rammer dem, eller man kommer for tæt på, så det blev pludselig en længere affære, hvor jeg næsten måtte smide mig efter dem, da de var meget hurtige til at komme under jorden igen.
Sæt dig ind i dyrenes behov og adfærd: Føde (hvad, hvordan, hvor ofte). Rede- / skjulemuligheder, klima, sociale muligheder (flokdyr?), dag- eller nataktive? formering / årscyklus, rengøring osv. osv.
Føde: En regnorm er heldigvis ikke særlig kræsen når det kommer til føden, så længe den har mulighed for at få biologiske plantematerialer, såsom visne blade, døde planter og dyredele, samt jord, er den tilfreds. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#jorden)
Rede-/skjulemuligheder: Regnormen bryder sig ikke om sol, eftersom den tørrer ud af denne, derfor lever den det meste af tiden under jorden i sine lange gange.
De kan godt tåle vand, hvilket er grunden til at man nogle gange ser dem over jorden når det regner. De er også ofte ude om natten for at finde føde. Om vinteren går regnormen i hi, hvilket den gør ved at slime sig selv ind i form for puppe under jorden. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#levested)
Formering: Alle regnorme er hermafroditter, de har altså alle sammen både mandlige og kvindelige kønsorganer. De starter ud med begge at være hanner, hvor de så lægger sig tæt op ad hinanden og "udveklser" sædpakker, for så at kravle væk fra hinanden igen. De transformerer sig med tiden til hunner, hvor de så bliver befrugtet. (https://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-1#unger)
- Mit terrarie er et smalt terrarie med plexiglas-sider, hvilket gør det let for målgruppen at se ormene i deres gange, hvor de vrider sig rundt. Dette gør det lettere end, hvis det havde været et almindeligt terrarie, hvor ormene ville kunne grave sig ned inde i midten af det hele, og man havde derfor ikke kunne se ormene i deres gange.
8. Kredsløb: Tegn kredsløbet i dit dyrehold (økosystem)
- Man har, i forhold til regnormene, det kredsløb, at nedbrydningen af bladene og det andet foder de får sker mere eller mindre konstant, men vi har i studiegruppen også aftalt at vi hjælper hinanden. Som fortalt i opgave A, holder Sophie en sumpskildpadde, og vi har så i studiegruppen tænkt os at give denne sumpskildpadde regnorme, så på en måde kan man sige, at fødekæden er økosystemet i denne dyreholdsopgave.
Jeg valgte at indfange mine regnorme om natten, for vi har utroligt mange af dem ude i vores have, når det er mørkt og fugtigt. Dem vi har skynder sig ned under jorden så snart lyset rammer dem, eller man kommer for tæt på, så det blev pludselig en længere affære, hvor jeg næsten måtte smide mig efter dem, da de var meget hurtige til at komme under jorden igen.
Dyreholdsopgave - A
Dyreholdsopgave - A
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?- Min valgte borgergruppe er børnehavebørn, det vil altså sige børn i alderen 2-5 år. Jeg har valgt denne borgergruppe, eftersom at det, først og fremmest, er den borgergruppe jeg har speciale i, men også fordi at jeg personligt føler at jeg lærer bedst fra mig overfor denne gruppe. Mit dyrehold kunne dog også sagtens sammen med borgere der er knyttet til social- og specialpædagogikken samt skole- fritidspædagogikken.
Et dyrehold skal tilgodese, først og fremmest, at det vækker interesse ved de forskellige borgergrupper, det skal gøre dem nysgerrige i forhold til hvad der er for nogle dyr i den verden vi lever i, samt hvordan disse dyr lever fra den ene dag til den anden; Hvad spiser de? Hvor bor de? Er det ene dyr forskelligt i forhold til det andet? - hvis ja, hvordan?
Jeg var i praktik i en natur- og skovbørnehave på Bornholm, hvor et barn havde det svært socialt med de andre børn, hvortil jeg lavede et dyrehold med ham, lig det jeg laver her, hvor vi valgte at gå en tur i skoven, kun ham og jeg, med en spade og en spand. vi begyndte så at grave efter regnorme, og fik til sidst lavet en regnormefarm. Drengen og jeg blev enige om at efter en uges tid skulle han vise det frem til de andre børn på stuen til morgensamling, hvor jeg nok skulle hjælpe med at forklare, hvad det hele var, dog klarede han det helt selv, på trods af de sociale komplikationer han havde haft. Som allerførste sætning i teksten af Ulla Didriksen siger; "Dyr sætter både følelser og intellekt i aktivitet." (Didriksen, Ulla, Er dyr til børn - er børn til dyr?, 2008)
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?- Målene for læringsudbyttet, vil jeg mene, er forskellige alt efter hvem der har med dyreholdet at gøre. Målene for min borgergruppe, børnehavebørn, er at lære, hvad der kravler under jorden vi til dagligt går på. Min borgergruppe skal lære om de andre levende organismer der er i verden, i dette tilfælde regnorme, og i forhold til dette også lære noget omkring fødekæden. Jeg har derfor lavet en aftale med min medstuderende, Sophie, om, at jeg afleverer nogle af regnormene til hende, hvor hun så vil fodre dem til sin skildpadde. Børnene skal efter dyreholdsprojektet gerne have en følelse af, at de har lært nogle ting de kan tage videre med sig når de skal videre i skole og have natur- og teknik, samt give dem en større lyst til at være udenfor i det fri.
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
- I forhold til at dette er et projekt med en gruppe børnehavebørn, ville jeg placere terrariet indenfor, i skyggen, helst et køligt sted da regnorme trives bedst i kølig jord, men samtidig et sted, hvor børnene sagtens kunne komme hen og se hvad der foregik inde i terrariet.
I forhold til at det er regnorme vil jeg ikke mene der er brug for så stor indretning, noget jord i et terrarie, og intet låg på nævnte terrarie, så ormene har mulighed for at få luft.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
- Når man snakker om et dyrehold der omhandler regnorme, kan man næsten ikke undgå at tale om nedbrydning og kompostering. En regnorm nedbryder rigtig meget plantemateriale underjorden, som den så laver kompost ud af. Dette kompost tager græs og planter til sig, og bruger dette som næring og gødning for en bedre vækst.
5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?
- Jeg vil se på om børnene er villige til selv at lede efter regnormene, om de vil fortsætte med at finde flere regnorme noget tid efter de første er fundet og gøre et større projekt ud af dette. Jeg vil også kigge på om de har lært noget omkring dét at holde dyr og passe ordentligt på disse.
1. Vælg en bruger/borger gruppe
Hvilke behov skal / kan et dyrehold tilgodese?- Min valgte borgergruppe er børnehavebørn, det vil altså sige børn i alderen 2-5 år. Jeg har valgt denne borgergruppe, eftersom at det, først og fremmest, er den borgergruppe jeg har speciale i, men også fordi at jeg personligt føler at jeg lærer bedst fra mig overfor denne gruppe. Mit dyrehold kunne dog også sagtens sammen med borgere der er knyttet til social- og specialpædagogikken samt skole- fritidspædagogikken.
Et dyrehold skal tilgodese, først og fremmest, at det vækker interesse ved de forskellige borgergrupper, det skal gøre dem nysgerrige i forhold til hvad der er for nogle dyr i den verden vi lever i, samt hvordan disse dyr lever fra den ene dag til den anden; Hvad spiser de? Hvor bor de? Er det ene dyr forskelligt i forhold til det andet? - hvis ja, hvordan?
Jeg var i praktik i en natur- og skovbørnehave på Bornholm, hvor et barn havde det svært socialt med de andre børn, hvortil jeg lavede et dyrehold med ham, lig det jeg laver her, hvor vi valgte at gå en tur i skoven, kun ham og jeg, med en spade og en spand. vi begyndte så at grave efter regnorme, og fik til sidst lavet en regnormefarm. Drengen og jeg blev enige om at efter en uges tid skulle han vise det frem til de andre børn på stuen til morgensamling, hvor jeg nok skulle hjælpe med at forklare, hvad det hele var, dog klarede han det helt selv, på trods af de sociale komplikationer han havde haft. Som allerførste sætning i teksten af Ulla Didriksen siger; "Dyr sætter både følelser og intellekt i aktivitet." (Didriksen, Ulla, Er dyr til børn - er børn til dyr?, 2008)
2. Hvilke mål er der for bruger/borger gruppens læringsudbytte?- Målene for læringsudbyttet, vil jeg mene, er forskellige alt efter hvem der har med dyreholdet at gøre. Målene for min borgergruppe, børnehavebørn, er at lære, hvad der kravler under jorden vi til dagligt går på. Min borgergruppe skal lære om de andre levende organismer der er i verden, i dette tilfælde regnorme, og i forhold til dette også lære noget omkring fødekæden. Jeg har derfor lavet en aftale med min medstuderende, Sophie, om, at jeg afleverer nogle af regnormene til hende, hvor hun så vil fodre dem til sin skildpadde. Børnene skal efter dyreholdsprojektet gerne have en følelse af, at de har lært nogle ting de kan tage videre med sig når de skal videre i skole og have natur- og teknik, samt give dem en større lyst til at være udenfor i det fri.
3. Hvordan skal dyreholdet placeres og indrettes med henblik på brugernes oplevelses- og læringsmuligheder?
- I forhold til at dette er et projekt med en gruppe børnehavebørn, ville jeg placere terrariet indenfor, i skyggen, helst et køligt sted da regnorme trives bedst i kølig jord, men samtidig et sted, hvor børnene sagtens kunne komme hen og se hvad der foregik inde i terrariet.
I forhold til at det er regnorme vil jeg ikke mene der er brug for så stor indretning, noget jord i et terrarie, og intet låg på nævnte terrarie, så ormene har mulighed for at få luft.
4. Hvilke naturfaglige begreber kan dyreholdet give anledning til at introducere/bearbejde?
- Når man snakker om et dyrehold der omhandler regnorme, kan man næsten ikke undgå at tale om nedbrydning og kompostering. En regnorm nedbryder rigtig meget plantemateriale underjorden, som den så laver kompost ud af. Dette kompost tager græs og planter til sig, og bruger dette som næring og gødning for en bedre vækst.
5. Hvilke tegn på læring, vil du kigge efter?
- Jeg vil se på om børnene er villige til selv at lede efter regnormene, om de vil fortsætte med at finde flere regnorme noget tid efter de første er fundet og gøre et større projekt ud af dette. Jeg vil også kigge på om de har lært noget omkring dét at holde dyr og passe ordentligt på disse.
De sidste 2 aktiviteter på biotopen
Børneyoga
Denne aktivitet har vi valgt at lave som et hypotetisk forløb med en målgruppe, i en børnehave. Dog har vi selv været ude på vores biotop og lave nogle yoga-øvelser. Derudover har vi valgt at gøre brug af, noget litteratur i et af vores tidligere moduler, kaldet natur & kreative udfoldelser.
Denne aktivitet har vi valgt at lave som et hypotetisk forløb med en målgruppe, i en børnehave. Dog har vi selv været ude på vores biotop og lave nogle yoga-øvelser. Derudover har vi valgt at gøre brug af, noget litteratur i et af vores tidligere moduler, kaldet natur & kreative udfoldelser.
“Mange indendørs aktiviteter tilbyder ikke tilstrækkelige indtryk for sanseapparatet, og børn der ikke kommer nok udendørs er derfor i risiko for at blive understimuleret.” (Spring ud i naturen - den naturlige ramme for krop og sjæl, Christensen, 2014) Aktiviteten tager udgangspunkt i de forskellige dyr og naturlivet. Vi vil igennem aktiviteten, gå foran som rollemodeller for de deltagende. Vi har ansvaret for, at få alle inkluderet i aktiviteten, og skabe et nærvær mellem børn og pædagoger.
“Når børn udforsker det fysiske miljø, foregår det på en fysisk, sansende og konkret måde. På den måde skaber barnet erfaringer, som hjælper det til at finde og forstå meningssammenhænge i tilværelsen.“ (Børns udeleg-diskussion, Grahn, 2000).
Vi har valgt denne aktivitet, for at give børnene muligheden for at komme ud og bruge naturen som et middel. Aktiviteten foregår ude i naturen, på et ujævnt terræn, vil aktiviteten udvikle deres sanser, kreativitet og fantasi. Det styrker også deres læring af alverdens dyr og naturlivet. “Børn, der dagligt
Vi kan se, at børnene får det ud af aktiviteten, som vi ønsker, ved at de bliver mere afslappede, end de var da de begyndte på aktiviteten. Vi håber på at kunne se en masse fascination i børnenes ansigter, i det de kommer ned og får ting fysisk i hænderne. Vi forventer at børnene efter, at vi har vist dem hvordan de skal gøre, at de selv kan tage initiativet, og vise hvad de har lært inden for yogaens verden. Vores plan er, at de skal få en bedre forståelse for deres egen motorik. Det håber vi, at vi får et synligt resultat på, imens vi er i gang med aktiviteten. Vi håber også børnene får en spændende og sjov oplevelse, ud af vores historie-yoga. Dette håber vi kan ses ved børnenes ansigtsudtrykke, og forskellige væremåder. Børnene får, gennem vores aktivitet, også et bedre bekendtskab med de forskellige dyr, samt deres væremåder. Vi forventer at se, at børnene lever sig ind i aktiviteten. Og at de er opmærksomme på, hvad de laver, og omgivelserne omkring dem. Børnene skal meget gerne gå fra aktiviteten med en lyst til, at ville gå ud og lære mere omkring dyrene, der lever i deres verden. Samt lysten til, selv at lave mere yoga i fritiden. Vi vil gerne se en masse glade og afslappede børn gå fra aktiviteten.
Moser skriver at “Kroppen udgør således en central faktor i børns kommunikation og den har derfor stor betydning for deres sociale relationer. Børn lærer om egen og andres kropslighed gennem erfaringer som opstår i forbindelse med egne handlinger”. (Kroppens og bevægelsens betydning for børn i daginstitutioner, Moser, 2003) på den måde får børnene en mere social relation til hinanden, ved at kunne lave yoga sammen. Vi kan se hvordan de spejler sig i hinanden. Øvelser der kræver at flere går sammen, som f.eks. slangen, giver dem mulighed for at kommunikere gennem krop og bevægelse.
Stratego
Stratego bliver almindeligvis spillet som et brætspil hvorpå to deltagere sidder overfor hinanden og har hver især 40 brikker til at spille med. brikkerne har forskellige militær rang og egenskaber. Spillet går ud på at finde modstanderens fane inden ens egen fane bliver fundet.
Dette spil har vi valgt at tage med udenfor, og det kaldes udendørs stratego og spilles af to hold med hver sin farve. Vi har valgt denne aktivitet, fordi vi har spillet udendørs stratego før og er en sjov måde at få bevæget sig, samtidig med at vi tydeligt kan gøre brug af vores biotop, da den er oplagt til både at kunne gemme sig og mulighed for at løbe fra base til base.
Hvordan spilles udendørs stratego?
Hvert hold har hver sin base, hvor der lægges strategier samt de døde deltagere kan komme tilbage og få et nyt kort. Hver spiller på hvert hold får udleveret et kort, hvorpå der står forskellige rangeringer, og et nummer med hvilke kort de kan slå. Derefter går spillet i gang og to spillere kan nu udfordrer hinanden, vinderen er deltageren med det højeste tal på sit kort oftest, i nogle få situationer vil der være undtagelser. Når man spiller, dette spil på brættet skiftes spillerne til at rykke med deres brikker, i udendørs stratego løber deltagerne rundt imellem hinanden og kan udfordre hinanden som man har lyst til. Deltagerne udfordrer en anden spiller ved at gå hen og prikker til den person som man ønsker at udfordre. Når man har udfordret en anden, så skal de to vise deres kort til hinanden. Det bedste kort vinder. Hvis man dør skal man tilbage og hente et nyt kort ved sin base. Har man udfordret en med samme rang er det udfordreren der vinder, har man vundet kort, så skal man tilbage med de vundne kort til sin base med det samme. Man må kun spille med det kort man har fået udleveret ved sin base og ikke med de kort man har erobret, skulle man løbe rundt med flere kort. Man må ikke udfordrer, hvis man har flere af sit holds kort. Det vil sige at tilbageerobrede kort skal afleveres først ved ens base inden man kan udfordre sine modstandere igen.
En deltager skal være fane og have fanekortet. Fanekortet skal hele tiden være at finde på banen. Fanekortet må som det eneste kort ikke byttes. Det skal spilles af samme spiller under hele spillet. Bliver fanekortet taget og afleveret til modstanderens base, så er slaget tabt og spillet kan begyndes forfra. Fanen kan også være en almindelig fane, der skal gemmes inden hver spil starter, indenfor det aftalte spilområde. Det er så denne fane der skal findes af det modsatte hold og bringes tilbage til sin egen base.
Regler og kortenes følgende egenskaber:
0. Fanen - Fanen kan ikke udfordre nogle og tages af alle.
11. Feltmarskal - Feltmarskallen kan tage alle andre på nær spionen(2) og bomben(1)
10. General - Generalen kan tage alle på nær Feltmarskal(11) og bombe(1)
9. Oberst - Obersten kan tage alle på nær nr. 11, 10 og nr. 1.
8. Major - Majoren kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9 og nr. 1.
7. Kaptajn - Kaptajnen kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9, 8 og nr 1
6. Løjtnant - Løjtnanten kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9, 8, 7 og nr 1
5. Underofficer - Underofficeren eller sergenten kan tage alle på nær nr. 11, 10, 9, 8, 7, 6 og nr 1
4. Minør - Minøren kan kun tage nr. 1, 2, 3.
3. Spejder - Spejderen kan kun tage nr 2
2. Spion - Spionen kan kun tage nr. 11
1. Bombe - Bomben kan tage alle på nær nr 4. Bomben kan ikke udfordre, Andre spillere, men skal vente nogle udfordre ham.
Løber et hold tør for spillekort, så skal holdets deltagerne blive ved deres base, således at det modsatte hold kan regne ud, hvem der har fanen.
I hvert spil stratego spilles der med 40 kort:
En fane. En feltmarskal. En generaler. To oberster. Tre majorer. 4 Kaptajner.
4 Løjtnanter. 4 underofficer. 5 minører. 8 spejderer. 1 Spion og 6 Bomber.
Er der mange deltagere kan der spilles med flere sæt kort, dog kun en fane pr hold.
Materialer: regler til stratego. Spillekort i holdfarverne.
http://www.cleverconsulting.nu/wp-content/uploads/2017/04/Skovstratego.pdf
fredag den 9. august 2019
Praksisafprøvning på Gram Naturhistorisk Museum
Gram Naturhistorisk Museum
I forhold til teksten mener jeg selv, af egen erfaring, at hvis man skal finde forskellen på hvordan børn opfatter læringen uden for skolen, i forhold til når de er på skolen, så kommer det hele an på flere faktorer;
1. Hvilke voksne der er med på turen, hvilket jeg i mine praktikker lagde mærke til i form af, at når der skulle en mand med på udflugter og ture, gik det mere op i leg, end det gjorde det læringsmæssige arbejde. De kvindelige pædagoger var lidt mere fokuserede på den boglige læring, dog skal dette forstås på den måde, at de kvindelige pædagoger også sagtens kunne lege og være vilde med børnene på turen.
2. Hvilken dagsorden man ligger for dagen, hvilket af erfaring spiller en stor rolle. De børn jeg har haft arbejdet med, har godt vidst når de skulle på udflugt, hvorefter de har spurgt hvordan og hvorledes angående hvad der skal ske på dagen, og der mener jeg det er vigtigt allerede med det samme at forklare børnene at man, eksempelvis, skal på juletur til kirken, eller på museum, så de skal gerne være stille og prøve at lytte efter hvad præsten, guiden m.m. har at fortælle.
3. Hvor man skal hen med den børnegruppe man har med at gøre. Dette er også en meget vigtig faktor omkring, hvorvidt børnene vælger at lære eller blot at tage med og lege. Der er selvfølgelig stor læring mere eller mindre ligemeget hvor man tager hen, om dette så er motorisk og kropslig læring eller den mere boglige læring er i og for sig lige vigtige, der er dog en tid og et sted til de forskellige ting hver især.
Min studiegruppe, bestående af Tor, Sophie, Asbjørn (som dog ikke kunne være med på dagen) og mig selv, tog torsdag den 8. august en køretur til Gram, hvor vi havde besluttet os for at tage på det Naturhistoriske Museum.
Vi kørte afsted omkring klokken 11:00, og var deroppe ved 12:00-tiden.
Man bliver mødt af et lidt sølle syn ved første øjekast, da selve museet er meget småt, men når man kommer ind i receptionen bliver man mødt af masser af god info, omkring hele konceptet.
Man bliver med det samme mødt af denne Velociraptor-skulptur, hvilket kan gøre børn og andre borgergrupper meget interesserede i hvad det er de skal til at opleve. Dog havde man ønsket der var lidt flere af disse, taget i betragtning af, at det var et naturhistorisk museum, og de kun havde den ene skulptur. Planen var at vi ville have snakket med en forvalter/museumspædagog derude angående museets retningslinjer samt læremål, problemet var dog, at han var på ferie.
Vi blev fortalt at der på museets grund var en lergrav, hvor man kunne gå ned og finde fossiler og andet hvilket vi valgte at gøre til at starte med. På turen ned mod lergraven gik man på en sti kaldet "evolutionsstien", hvor der var opstillet forskellige informationstavler, hvor man blev fortalt om hvordan landet så ud lige præcis hvor man stod, for helt tilbage til for 100 millioner år siden.
Det var spændende at se hvordan vores land, og planeten har skiftet sig i forhold til for 100 millioner år siden, og så frem til dagen i dag, hvordan Danmark dengang lå under flere hundrede meter hav.
Når man kom ud til selve lergraven fandt man et
kæmpestort åbent område, med en kæmpe grav af ler, hvor man kunne låne en spade
og en fladhovedet skruetrækker og så gå på opdagelse, hvilket en del børn
allerede var da vi var kommet derud. Ude ved lergraven var også en mand der
hjalp børnene med at forstå hvad de lavede, og hvad de fandt i jorden.
Her var også informationstavler, placeret under et shelter, hvor børnegruppen senere spiste deres madpakker, og blev fortalt om de ting der stod på tavlerne.
Efter at være blevet sølet til i en blanding af skybrud og ler, valgte vi at gå tilbage til museet, for derefter at tage ind og kigge på udstillingerne, hvor hvad jeg personligt fandt yderst interessant var deres samling af kranier. Denne formåede at forbavse og interessere mig til det yderste, da der også var virkelig god information om disse kranier.
Her var også informationstavler, placeret under et shelter, hvor børnegruppen senere spiste deres madpakker, og blev fortalt om de ting der stod på tavlerne.
Efter at være blevet sølet til i en blanding af skybrud og ler, valgte vi at gå tilbage til museet, for derefter at tage ind og kigge på udstillingerne, hvor hvad jeg personligt fandt yderst interessant var deres samling af kranier. Denne formåede at forbavse og interessere mig til det yderste, da der også var virkelig god information om disse kranier.
Abonner på:
Opslag (Atom)